Fascineret af naturen: De går til BI hver onsdag

Det er et af de sjældne jubilæer, når medlemmerne af Skanderborg og Omegns Biavlerforening fejrer deres forenings 150 års fødselsdag lørdag 3. juni.

Helt flyvende

Der er da også nok at fejre. For med årstallet 1873 på dåbsattesten er foreningen en af Danmarks ældste biavlerforeninger.

Dertil skal lægges, at Skanderborg og Omegns Biavlerforening netop i jubilæumsåret er særdeles godt kørende som forening, ja, man fristes faktisk til at skrive, at den er helt flyvende.

I løbet af de sidste 10 år er medlemstallet i foreningen nemlig vokset fra 35 til godt 100. Forklaring følger.

Op- og nedture

Foreningen blev stiftet, da biavl tilbage i slutningen af 1800-tallet fik et positivt skub fremad, da der skete en revolution med udviklingen af biavlerudstyr.

Kigger man på noget af den nyere historie, så var det nedtur, da varroamiden ankom til Danmark i 1980erne og mange biavlere mistede deres bier til dette skadedyr.

Tilbage i 2004-2006 oplevede foreningen stagnation og tilbagegang i medlemstallet, og det stod så skidt til på et tidspunkt, at der var forslag om at stoppe med skolebigården, som er den, medlemmerne mødes om hver onsdag i bisæsonen.

En vigtig lektie

En vigtig lære fra dengang var, at man i en forening altid skal huske at gøre noget for at skaffe nye eller samle potentielle medlemmer op.

»Vi får i dag løbende nye medlemmer ind, og det gør vi ved at holde vores begynderkurser for kommende biavlere,« forklarer formand Kurt Poulsen, Skanderborg, kasserer Jørgen Gammelgaard, Ry, og tidligere mangeårigt bestyrelsesmedlem, Rasmus Grotkjær, Ry. 

De tre biavlere fortæller historien om, at der netop i disse år blæser milde vinde på biavlen.

Det generelle bagtæppe er stigende fokus på natur, biodiversitet, selvforsyning, sunde fødevarer samt helsekost.

»Vi oplever, at det bliver mere og mere moderne at have bier, og at interessen for biavl vokser også hos yngre mennesker, ligesom folk har fundet ud af, at man godt kan have bier hjemme i haverne,« siger Kurt Poulsen.

Komplet organisme

Hvorfor er det efter jeres mening fedt at være biavler?

»Det tiltaler mig, at sådan en bifamilie er en komplet organisme med et samspil mellem arbejdere, dronning og droner, hvor det er tydeligt, at ingen kan undvære hinanden, « siger Kurt Poulsen.

»Ja, og på et tidspunkt bliver de enige om, at nu vil de ikke have den gamle dronning mere, og så laver de en ny. Eller halvdelen gider ikke være der, og så flyver de. Det er nok fascinationen af, at man kan styre nogle vilde dyr, og så kan vi alligevel ikke,« tilføjer Jørgen Gammelgaard.

»Det er også charmerende, at forskellige bifamilier skal håndteres på forskellige måder. Det, man lykkes med i det ene år, går fuldstændig i vasken næste år, fordi dronningen eller vejret er anderledes,« konstaterer Rasmus Grotkjær.

En social værdi

Uge-Bladet mødte de tre erfarne biavlere oppe ved den bivenlige have og bistaderne på Hønsebakken 10 i Skanderborg, hvor biavlerne har lokaler lige ved siden af Skanderborg Fjerkræklub.

»Det er et fantastisk sted at være,« lød det enstemmigt fra Kurt Poulsen, Jørgen Gammelgaard og Rasmus Grotkjær.

Det er her, nogle af medlemmerne ”går til bi hver onsdag”, som Jørgen Gammelgaard udtrykker det. Her holdes kurser, udveksles erfaringer og nyheder om biavl.

»Men det har skam også en social værdi, fordi vi får en kop kaffe og en snak om vind og vejr med gode venner, som man deler fælles interesse med,« lyder det.