Matas rykker ind i Ry
Ry får sin egen Matas butik på Skanderborgvej
Borgerne i Ry kan se frem til at handle Matas varer helt lokalt.
Kæden åbner snart butik i hjertet af Ry, hvor Matas rykker ind i den tidligere Total butik på Skanderborgvej 4.
"Ry er en by i udvikling, hvor Matas gerne vil være en del af handelslivet. Vi tror på, at vi kan bidrage positivt med vores brede sortiment indenfor såvel helse og sundhed som skønhed og pleje. Så vi ser rigtig meget frem til at servicere byens borgere," siger regionschef Carsten Tribler fra Matas.
Den nye butik får en butikschef, en materialist og en elev, der ser frem til at blive en del af byens liv.
Matas vil gerne være aktivt med i de lokale handelsaktiviteter og har allerede modtaget de første invitationer til at deltage i byens kommende arrangementer.
Matas butikken åbner omkring 1. oktober.