Voksne mænd med smukke stemmer
Vox Aros indtager Smukfest
"Altid huske aldrig glemme, velklædt ude, velklædt hjemme," lyder mottoet for Vox Aros.
Og det må man sige, at de er, de 20 mænd, som Lokalavisen mødte midt i mudderet i bøgeskoven.
For andet år i træk, har mandskoret taget de sorte smokinger på og bevæget sig til Skanderborg og Smukfest.
Vox Aros er et professionelt arbejdende mandskor med sangere fra hele landet. Normalt er de 40, men i dag er de 20.
Koret kan opleves hele lørdag, hvor interesserede kan høre dem rundt omkring på hele festivalen.
"Vi er blevet taget rigtig godt imod," smiler Søren Worsøe, der er formand for koret.