800 kom til Ditte og Sigurd i Ry
Den 10. havnekoncert i år onsdag 18. juli med folkemusikægteparret Ditte Fromseier og Sigurd Hockings blev besøgt af mere end 800 gæster. Blandt publikum var nogle af Sigurds gamle skolekammerater og lærere fra Knudsøskolen og gæster fra lokale plejehjem.
Alle pladser måtte i brug med kajen, skrænterne og på Siimtoftens kant. Koncerten bød både på egne numre og skotsk og irsk folkemusik kædet sammen med oplevelser fra parrets sidste ture til blandt andet Aberdeen i Skotland og de mange festivaler. Der var også hverdagsoplevelserne fra Øxendrup, hvor de bor, med sangen om æbletræer og rabarber.
De kom langt omkring og fik det hele kædet sammen med en intim kontakt ud til publikum, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.
boll-