Byparken: Det er kun for sjov
Sommersjov i Byparken, der arrangeres af Kulturhuset Skanderborg med aktiviteter for hele familien i sommerferien hver onsdag over fem uger, har fået en forrygende start.
"Vi har indtil nu oplevet et deltagerantal på fra 125 til 200, og alle virker utrolig glade for arrangementet, så det er vi også," siger en af de frivillige, Ann Johnsen.
Sommersjov blev afviklet for første gang sidste år, og efter dette års besøgstal, så tror Ann Johnsen, at arrangementet er kommet for at blive. Der er endnu to onsdage tilbage i år, nemlig 25. juli og 1. august fra 14-17.
e.r.