Sangaften i Kolt
Så er der igen "Kom og syng" i Kolt Sognegård.
Torsdag 25. februar kl. 19.30 tager menighedsrådet fat på en række sangaftener med de forskellige livsaldre som tema.
Der indledes med et stykke klassisk musik, der knytter sig til temaet, hvorefter sognepræst Gitte Adelgaard vil introducere og kommentere en række udvalgte salmer og sange fra Højskolesangbogen, der omhandler barndommen.
Aftenen slutter med "ønskekoncert", hvor deltagerne selv får lov at vælge deres yndlingssalme/-sang.