Iværksætterduo brygger fermenteret te nord for Ry

Siden sommeren 2021 har iværksætterne bag Nordisk Kombucha brygget fermenteret te i en bygning øst for Laven.

Artiklens øverste billede
Det går godt for Rasmus Jensen og Phine Wiborg, der i 2020 stiftede Nordisk Kombucha. Iværksætterduoen sælger blandt andet nogle af deres produkter til michelinrestauranter og større spillesteder. Pressefoto.

Til at begynde med var Rasmus Jensen og Phine Wiborg helt almindelige kolleger i en virksomhed i Aarhus.

Nu er de partnere og iværksætterne bag Nordisk Kombucha, som havde sin spæde begyndelse i foråret 2020. Omtrent samme tidspunkt, Statsministeren lukkede Danmark grundet corona første gang, valgte de to at etablere sig i et lille lager på Sydhavnen i Aarhus.

»Vi havde arbejdet en del med fermentering på arbejdet, men at vi kastede os over lige præcis kombucha, skyldtes egentlig, at Phine kom hjem fra en rejse til Bali, hvor kombucha var ret stort,« fortæller Rasmus Jensen, der bor i Skanderborg med sin bedre halvdel og tre børn.

Han er oprindeligt fra en lille by nord for Randers, men i forbindelse med sit phd-arbejde i Aarhus, flyttede han til Skanderborg. Phine Wiborg er antropolog og holder til i Aarhus.

Udviklede og smagte til

Med to vidt forskellige uddannelsesbaggrunde gik de ind i iværksætteriet med forskellige kompetencer. Det brugte de både i tiden med forberedelser, før de tog springet ind i fermenteringen, men i lige så høj grad nu.

»Vi brugte vel omkring et halvt års tid på at udvikle smage og finde ud af, hvordan det skulle se ud. I og med, at jeg var erhvervsforsker og Phine antropolog betyder, at vi har ret forskellige tilgange til det her. Jeg er primært ingeniøren i det og den, der finder ud af hvordan vi laver produkterne, mens Phine forsøger at læse tendenser i befolkningen og finde ud af, hvordan produkterne skal smage og se ud,« fortæller Rasmus Jensen, der mener, de supplerer hinanden godt.

Rasmus Jensen og Phine Wiborg nåede dog ikke at være i lokalet på Sydhavnen særlig længe, for de to iværksættere fik hurtigt vokseværk. I sommeren 2021 flyttede de i større lokaler på Bomboltvej øst for Laven.

»Det er helt perfekt. Så er der også plads til, at vi kan vokse med tiden,« siger Rasmus Jensen, mens han kigger ud over lageret, der rummer flere igangværende fermenteringer.

Han fortæller, at en enkelt fermentering med omkring 200 liter tager en god uge ved stuetemperatur. På lageret gemmer der sig også et kølerum til de færdigproducerede flasker. Når kombuchaen er på flaske er det vigtigt, den er på køl.

Noget af det specielle ved Nordisk Kombucha er, at drikkene er fermenteret på lokale produkter.

»Fortællingen om kombucha er, at det er noget, man kun kan lave på te, men indtil videre har vi ikke fundet noget, vi ikke kan lave det på. Det er vildt spændende. Vi har jo blandt andet lavet kombucha på kirsebær og havtorn - og vores boozy kombucha smager af stikkelsbær,« siger Rasmus Jensen.

Nordisk Kombucha har foreløbigt seks kombuchaer, to sodavand, en alkoholdrik, som endnu kun findes på fustage.

Store planer for fremtiden

Men de to iværksættere har store planer med forretningen. Selvom de mærker til inflationen, tror de nemlig på en endnu større succes med Nordisk Kombucha.

»Vi mærker en stigende interesse for kombucha, og at vi kan sælge det til flere gennemsnitlige steder og ikke kun de store spillesteder og michelinrestauranter. Jeg tror også, at det har noget at gøre med, at flere og flere ikke vil have alkohol. Der rammer gourmetrestauranterne også det med alkoholfri drikkevarer,« lyder det fra Rasmus Jensen, der også har planer om at udvide sortimentet.

»Foreløbigt sælger vi vores boozy-kombucha, som er med alkohol, på fustage til Bremen Teater, men planen er, at vi også fremover skal have produktet på flaske. Vi kommer også til at hælde noget på champagneflasker, så vores produkter både smager og ligner noget, der skal være på et bord på michelinrestauranter,« siger Rasmus Jensen.

Derudover håber Nordisk Kombucha også at komme endnu længere ud med produkterne til primært hoteller, restauranter og caféer. Men også det mest highend inden for detailhandel som eksempelvis Irma er i tankerne hos iværksætterne. Virksomheden sælger også til private.

»Og så tror vi på, at vi på et tidspunkt også kan sælge ud af landet - måske til Tyskland. Det er lidt en væksthistorie, der er en smule uforudsigeligt. Vi har allerede mange kunder og bare det, at kendskabet til kombucha stiger, gør at der kommer til at være en betydelig vækst,« siger Rasmus Jensen.

»Det kan jo være ret svært at starte noget, der er ret godt etableret i forvejen som for eksempel ølbryggerier - her er det nok lettere at komme ind på markedet fra begyndelsen, fordi det er et relativt nyt koncept herhjemme. Vi tror virkelig på, at vi kan blive store,« siger Rasmus Jensen.

For at få mere tid til at udvikle forretningen, ansatte de to iværksættere for nylig en mand til at fylde produkterne på flasker.

»Det er rigtig dejligt. Så kan vi fokusere mere på produktudvikling og markedsføring,« lyder det forventningsfuldt fra Rasmus Jensen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.