Tak!

Klumme Over hele landet bliver der i disse uger holdt høstgudstjenester. Det kan virke lidt gammeldags og det samme kan siges om temaet – taknemmelighed. Og set i lyset af sommerens vejr, ville det formentlig være mere passende at holde bade- og campinggudstjenester. For at fejre de mange solskinstimer.

De fleste landmænd ville nok have været mere taknemmelige, hvis der var kommet en smule regn henover sommeren. På den anden side, så viser det meget godt, at der trods alt er ting i tilværelsen vi ikke selv kan styre.

Det er underligt nok, men som regel er taknemmeligheden størst dér, hvor det går dårligst. Af samme grund hører man mange historier om de religiøse fiskere på den forblæste vestkyst. Mens bønderne inde i landet, på den fede jord, ikke var så optagede af religiøse tanker. Der var nok at se til på marken.

Det er måske en generalisering. Alligevel er der noget om snakken. Når det går godt, har vi ikke brug for vor Herre. Når det går knap så godt, så kunne vi godt bruge en håndsrækning udefra. Og som en hjemløs engang sagde i et interview, da han blev spurgt om han troede på Gud: Ja, for en eller anden må vel for fanden have ødelagt det alt sammen.

I en verden, hvor man høster, som man sår, der har vi ofte travlt med at placere skylden. Når det ikke går godt. Eller fortjenesten. Hvis det endelig går bare nogenlunde.

Det er da også sandt, at kornet ikke gror helt af sig selv. Der skal arbejdes fra tidlig morgen til sen aften for at drive et landbrug. Nogen mener endda, at det er noget regulært pjat at blande vor Herre ind i sagen. Vejret er vi også begyndt selv at tage ansvaret for. Selvom det åbenbart er svært at styre, så alle bliver tilfredse.

Alligevel er der meget i livet, der fylder os med taknemmelighed. Alt det betydningsfulde i vores liv. Det betyder selvfølgelig også noget, hvordan vi forvalter vores tilværelse. Rimeligvis. Men selvom der er grænser for, hvor dumt man skal bære sig ad, så bliver man vel ikke ligefrem himlens og jordens skaber, bare fordi man giver en hånd med i sit eget liv.

Vi har nok at sige tak for. Måske især fordi vi oplever, at vi ind imellem høster, som vi ikke har sået. Det må så få være med dette års knastørre høst. I det mindste er vinbønderne glade.