"Jeg sælger i bund og grund livskvalitet"

Brian Lousdal skaber proteser af alle slags i et tidligere hønsehus i Skovby

Artiklens øverste billede

"Den kan jeg da bygge".

Sådan sagde Brian Lousdal tilbage i 1995, da han som militærnægter arbejdede på Neurologisk Laboratorium på Kommunehospitalet i Aarhus og hørte, at en læge efterlyste et apparat, der kunne måle muskelkraft på en storetå.

"Jeg byggede apparatet af nogle gamle reservedele, og efterfølgende konstaterede lægen, at jeg skulle være bandagist. Det var jeg nok ikke selv kommet på," siger Brian Lousdal med et smil i sin klinik på vejen Mjøn på kanten af Skovby.

Der var imidlertid tre års ventetid på at komme til at læse til bandagist, så Brian uddannede sig som ortopæditekniker og rejste efterfølgende til Jönköping i Sverige og kom hjem som bandagist.

Brian Lousdal i sit støberi, hvor han arbejder med gipsforme. Foto: Sonne

Ønske om mere tid

Frem til 2014 arbejdede Brian Lousdal hos det store bandagistfirma Sahva, før han valgte at springe ud som selvstændig.

"Jeg kunne betjene op til 30 kunder på en dag, og når jeg havde fri, kunne jeg ikke altid huske de ansigter, jeg havde set. Det var utilfredsstillende og gik ud over min arbejdsglæde," fortæller Brian.

Karrieren som selvstændig begyndte i september 2014, hvor Brian, blandt andet ved hjælp af nogle tidligere industridrivhuse fra Harlev, byggede et gammelt hønsehus om til klinik og værksted.

"Det var nogle hårde uger med 80+ timer om ugen. En aften stod jeg under en pavillon fra Harald Nyborg og støbte en gipsform til en protese, mens der var rimfrost på græsset og jeg næsten ikke kunne mærke mine fingre. Men det gik," lyder det.

Kanoen til venstre har Brian Lousdal bygget om, så den kan bruges af en person uden ben. Det er blot en af mange specialopgaver, bandagisten fra Skovby udfører. Foto: Sonne

Hurtigt begyndte tidligere kunder at ringe til Brian Lousdal for at høre, om han kunne hjælpe. Det kunne han. og kan han.

"En af de helt store fordele ved at være selvstændig og eneste mand på kontoret er, at jeg kan bruge al den tid, jeg vil, på mine kunder. Så i stedet for, at de skal afsted fem-seks gange á en times varighed, så kan jeg sætte hele dagen af til dem. Jeg henter ofte folk ved toget i Skanderborg og kører dem til Skovby, hvor vi har rigtig god tid til at få tingene til at passe," fortæller Brian.

Sportsstjerner og soldater

Hovedparten af Brian kunder er 'ganske almindelige mennesker', men han arbejder også med veteraner samt sportsfolk.

"Jeg laver blandt andet 'Zorro-masker' til Superligaspillere fra AGF og FC Midtjylland, når de skal beskytte deres ansigt efter et brud. Det kan også være en specialsål, der er brug for, og for nylig jeg lavede blandt andet sådan en til Sara Slott (en af verdens bedste på 400 m hækkeløb, red.), så hun kunne stille op ved EM," fortæller Brian.

Hovedparterne af kunderne er dog almindelige mennesker, der har brug for en protese, og spørger man Brian Lousdal, så er en perfekt tilpasset protese alfa og omega.

"Det handler jo om livskvalitet. Vi har ingen danske undersøgelse af emnet, men i Sverige har man fundet ud af, at jo mere aktive folk med proteser er, des bedre er det for sundhedsøkonomien. Det handler om, at aktivitet forebygger ting som overvægt og depression," forklarer han og tilføjer:

"Desværre er det ikke alle de sagsbehandlere, der skal bevillige hjælpemidler, der forstår forskellen på en ok og så en perfekt protese. Så er det lettest at kigge på - og ikke mindst vælge - den, der koster mindst. Desværre går det ud over de personer, der får en dårligere livskvalitet på grund af en protese, der begrænser dem i forhold til det, de vil og har været vant til at foretage sig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.