Skanderborg hjælper Ukraine under nedlukning: Nu skal vi hjælpe via andre organisationer

1 million indsamlet totalt og 200 ukrainske flygtninge hentet hertil.

Artiklens øverste billede
Flemming Dybbøl, talsmand for Skanderborg hjælper Ukraine, forklarer, at der lukkes for kontoen, fordi de store organisationer nu kan hjælpe mere effektivt. Arkivfoto: Joachim Ladefoged

»Vi har besluttet, at pengene skal være der, hvor de gør mest gavn. Og vi skal ikke gøre noget, andre er bedre til.«

Sådan lyder forklaringen fra talsmand Flemming Dybbøl for Skanderborg Hjælper Ukraine om baggrunden for, at foreningen er stoppet med at modtage bidrag og er under nedlukning.

I dag er de store, etablerede organisationer kommet op i gear og har styr på det hele, og så kan en lille gruppe som vores ikke få nær så meget ud af hver krone, som de kan.

Flemming Dybbøl, talsmand Skanderborg hjælper Ukraine

Behov for andet

Flemming Dybbøl understreger, at nedlukningen af den lokale hjælpeforening ikke er udtryk for, at der ikke længere er vilje til at hjælpe eller behov for hjælp. Tværtimod. Det handler snarere om, at tingene har udviklet sig, og at hjælpen nu bør kanaliseres via andre organisationer.

Skanderborg hjælper Ukraine har også støttet med materielle ting til ukrainske flygtninge. Arkivfoto

»I dag er de store, etablerede organisationer kommet op i gear og har styr på det hele, og så kan en lille gruppe som vores ikke få nær så meget ud af hver krone, som de kan,« lyder det.

Flemming Dybbøl henviser til organisationer som eksempelvis Røde Kors og Red Barnet, der har så mange kræfter, at de eksempelvis kan arrangere bustransport mere effektivt, ligesom de også kan købe stort ind via forskellige aftaler.

»Det er ikke fordi, vi ikke ønsker at hjælpe Ukraine eller at gassen er gået af ballonen, men vi vil hellere give eller gøre noget via de andre organisationer, for det ville være spildte kræfter, hvis vi forsøgte på stadig at køre busser til Ukraine eller være indsamlingssted, for det kan Røde Kors og Red Barnet bedre i dag,« uddyber Flemming Dybbøl.

Lille og vågen

Sådan var det dog ikke dengang i begyndelsen af marts 2022, da Rusland lige havde invaderet Ukraine, og hvor en gruppe af folk omkring Smukfest satte det lokale hjælpe-initiativ i gang. Dengang var de store organisationer ikke klar.

I første omgang så Skanderborg hjælper Ukraine dagens lys som en facebook-gruppe.

Der blev hurtigt sendt den første bus afsted med blandt andet lægemidler, praktisk udstyr, soveposer, termotøj, babymad og meget andet fra Føla i Skanderborg som lager og indsamlingssted til grænsen mellem Polen og Ukraine.

Siden er adskillige busser sendt afsted, og Flemming Dybbøl oplyser, at tallet for antallet af flygtninge, som man har haft med retur til Danmark, er plus 200, fordi det nøjagtige tal ikke kendes.

»Vi var hurtige, fordi vi ikke havde en kæmpe organisation, vi skulle dreje med. Vi satte os bare og og gjorde det. Vi er jo alle gamle foreningsfolk i Smukfest, så vi vidste godt, hvordan vi lige lavede en forening og kom i gang,« forklarer Flemming Dybbøl, som var ved den polsk/ukrainske grænse første gang 5. marts cirka en halv snes dage efter invasionen.

Roser hjælpsomhed

Flemming Dybbøl roser den store entusiasme og villighed til at hjælpe.

»Vi nåede op på lige knap en halv million i kontanter doneret af virksomheder og private, og i hvert fald for det samme beløb i materielle ting, som er distribueret til Ukraine eller givet til kommunen,« oplyser han.

Men Skanderborg hjælper Ukraine har også selv købt ind. Eksempelvis har man givet 185.000 kroner til Børnetelefonen på ukrainsk.

Af de sidste penge på kontoen gik 25.000 kroner til Bevar Ukraine-gruppen, mens Røde Kors i Skanderborg fik resten.

»Nu lukker vi kontoen og tager ikke imod flere bidrag. Men vi nedlægger da ikke lige hjemmesiden og facebookgruppen, for der er stadig nogen, der informerer om arrangementer for herboende ukrainere,« siger Flemming Dybbøl.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.