Salget af Skanderborg Slot: Derfor ser byen ud, som den gør i dag

Uanset om gamle bygninger rives ned eller nye opføres, så er der bekymrede borgere. Sådan er det i dag, og sådan har det nok altid været. Det viser en række læserbreve fra 1868.

Artiklens øverste billede
Bykort fra 1677. I bunden til højre ses slotsholmen og Skanderborg Slot. Øverst ses Adelgade (markeret med 'a'), som dengang hed Storegade, og Borgergade (markeret med 'b'), som dengang nemt og bekvemt hed Lillegade. Foto: Skanderborg Historiske Arkiv

Fremskridt eller tilbageskridt? Uanset om det handler om opførslen af Lille Nyhavn eller nedrivningen af den gamle lægebolig på Adelgade, så deler byudvikling vandene. De fleste skanderborgensere kunne nok godt tænke sig, at vi i dag havde et slot i Skanderborg. Ligesom de fleste nok er glade for, at banegården er en del af byens historie. Sådan var det dog ikke i disse bygningers samtid. I hvert fald ikke når det kommer til banegården. I denne uge handler Historien om Skanderborg om netop byudvikling, og om hvordan Skanderborg kom til at se ud, som den gør i dag.

Spor af fortiden

Skanderborgs historie starter ved den nordlige ende af Skanderborg sø i landsbyen Sklandethorp (Skanderup). Her opførte man i 1050 Skanderup kirke, og dermed var navnet på det, der senere skulle blive til Skanderborg født. Skanderborgs historie starter dog med al sandsynlighed langt tidligere. Vi ved det bare ikke med sikkerhed.

»Vi har indikationer på, at landsbyen Skanderup er udflyttet fra en nærliggende landsby eller vikingebosættelse. Samtidig har bebyggelsen omkring Skanderup været her før kirken, men kirken var med til at skabe et landsbysamfund. Ofte placerede man kirkerne i et område, hvor der var mennesker i forvejen, for at introducere den nye tro efter vikingetiden. Det er også en mulighed, at en lokal stormand – måske vikingen Skander, lod kirken opføre for at vise sin magt og den nye religion,« fortæller Museumsinspektør hos Skanderborg Museum Martin Philipsen Mølgaard.

Skanderborgs fødsels er i det hele taget tæt knyttet til den tidlige middelalder. I 1100-tallet bygges nemlig borgen Skanderborg – muligvis af Kong Valdemar den Store

»Han bygger borgen ude på det, der var en ø dengang godt og vel, som et naturligt befæstningsområde til at kontrollere området, trafikken og sådan nogle ting. Der har det givet mening at placere den derude.«

Vi har ingen skriftlige kilder, der viser hvornår borgen præcis blev etableret. Vi ved dog, at borgen i første omgang blev bygget som en primitiv befæstning med et tårn og måske nogle palisader. Selvom borgen er primitiv, ændrer den området markant.

»Det, at man har den her kongeborg, skaber et incitament til at folk begynder at bosætte sig rundt om borgen. Det er derude, der er arbejde at få.«

Den store ombygning

Udviklingen omkring Skanderborg tager for alvor fart i 1500-tallet. Her besluttede Frederik 2. at udbygge borganlægget til et renæssanceslot. 

»Man bruger en masse mursten ude fra Øm Kloster, som man river ned i forbindelse med reformationen.«

Ombygningen begynder i 1560’erne, men støder på store forhindringer, da Den Nordiske Syvårskrig bryder ud i 1563. Det sætter projektet på pause, og først efter krigen i 1570’erne begynder man på arbejdet. 

»Det trækker en masse folk til området blandt andet håndværkere, som begynder at bosætte sig omkring slottet, der hvor Skanderborgs gamle bydel er i dag.«

Tilstrømningen betød samtidig, at landsbyen Skanderup kom til at stå i skyggen af den nye bebyggelse, der opstod tættere på slottet. Udover håndværkere og andre arbejdere skal kongens hof også have et sted at bo i den umiddelbare nærhed. Derfor tager bosættelsen omkring borgen for alvor fart på dette tidspunkt.

Perioden med kraftig udvikling omkring slottet topper i i 1583, hvor Skanderborg får tildelt købstadsrettigheder, og bliver en egentlig by. 

Medgang og modgang

Kongeslottet var Frederik 2.s hjertebarn. Han stod bag de omfattende ombygninger, og brugte slottet hyppigt. Hans efterfølger og søn Christian 4. bruger det dog ikke nær så meget, og i 1600-tallet begynder det at gå ned af bakken for slottet.

»Tre krige rammer byen og landet hårdt. Skanderborg Slot bliver besat af flere omgange af svenskerne, og bliver af samme grund ødelagt, og forfalder i årene efter.«

Sådan er tilværelsen for Skanderborg Slot i godt hundrede år. Lykken vender dog i starten af 1700-tallet. Her begynder Frederik 4. at modernisere slottet og bygge det op igen.

»Man får et rytterdistrikt i 1717; en garnison, så man får soldater i byen. Det giver en indtægt til byen.«

Soldaterne flytter ind i rytterdistriktet med koner og børn, og det skaber en opblomstring i byen.

»De skal jo leve her, så de bruger penge på mad og andre fornødenheder. Derfor er der ligesom en afsætning for egnens borgere, kroerne og lignende.«

Slottet forfalder dog igen i midten af 1700-tallet. Kongerne vil hellere være omkring hovedstaden, og det bliver begyndelsen på enden for Skanderborg Slot. 

Området omkring Skanderborg Slot i 1767 – året for dets nedrivning til højre ses Dyrehaven. Foto: Skanderborg Historiske Arkiv.

Mørket før morgengry

I midten af 1700-tallet mangler riget penge. Derfor beslutter kongen i 1767 af nedlægge både slottet og rytterdistriktet, og slottet bliver solgt på auktion.

»Slottet bliver delvis revet ned, og mange af stenene bliver genanvendt i flere af de huse, der ligger i Borgergade i dag. Der er mange sten, man stadig kan finde dernede, som kan spores tilbage til både Skanderborg Slot og Øm Kloster.«

Efter nedrivningen af slottet, svinder byen ind, og i 1787 er befolkningstallet på 573 indbyggere. 

Med nedrivningen af Skanderborg Slot slutter en epoke, hvor byudviklingen i byen i godt et halvt årtusinde har orienteret sig mod slotsholmen. Med anlæggelsen af landevejen og senere opførelsen af banegården, begynder Skanderborg igen at bevæge sig tilbage mod sit udgangspunkt i Skanderup og mod lysere tider. 

Læs med i næste uge, hvor vi fortæller anden del af historien om, hvorfor Skanderborg ser ud, som den gør i dag.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.