Eksamen: Niels Ebbesen Skolen klarer sig fremragende
Eleverne på Niels Ebbesen Skolen i Skanderborg klarer sig bedre end landsgennemsnittet, på trods af at skolen ligger i et udsat boligområde og har elever med vidt forskellige baggrunde
Selvom Niels Ebbesen Skolen ligger i et udsat boligområde med meget blandede elevgrupper med vidt forskellige socioøkonomiske baggrunde, formår skolen at klare sig væsentligt bedre end landsgennemsnittet.
Når eleverne på Niels Ebbesen Skolen går til 9. klasses afgangsprøve ender de med en gennemsnitskarakter på 8,1, mens det på landsplan ligger på 7,0 for prøveåret 2016/2017, og det er på trods af, at 20 pct. af skolens elever har andet modersmål end dansk.
"Vi har en helt særlig opgave, fordi vi er karakteriseret som et udsat område. Vi har forældre og børn med et andet modersmål end dansk, og vi har børn med huller i tænderne, men på trods af det, så klarer vi os signifikant bedre, end man kunne forvente. Vi ligger 0,5 procentpoint over det, man kunne forvente med vores placering, og det er signifikant," forklarer skoleleder Mari-Ann Togsverd.
Elever blandes
På Niels Ebbesen Skolen formår de at hæve afgangssnittet for 9.-klasserne over landsgennemsnittet, men hvad gør skolen anderledes?
"Vi kan ikke pege entydigt på, hvad der er årsagen, men det er en kombination af dygtige lærere, elevsammensætningen og skolens organisering," siger Mari-Ann Togsverd.
Hun forklarer, hvordan skolen altid blander eleverne, når de når til det 7. klassetrin, og det er der en helt speciel årsag til.
"Der sker en forandring med dem mentalt, når de kommer i nye sammenhænge, og de får mulighed for at afklæde sig en elevrolle, de måske i forvejen havde, men som de ikke var glade for."
"Vi er modtagelsesskole for tre små landsbyskoler i området, og jeg har en filosofi om, at når man blander elever på det trin, altså lige før puberteten, så er der ingen tvivl om, at de gerne vil være den bedste udgave af sig selv. Der sker en forandring med dem mentalt, når de kommer i nye sammenhænge, og de får mulighed for at afklæde sig en elevrolle, de måske i forvejen havde, men som de ikke var glade for. Det kan være en årsag til, at eleverne klarer sig godt her på skolen."
Anne-Marie Andersen er lærer i udskolingsklasserne på Niels Ebbesen Skolen. Hun har en konkret idé om, hvorfor skolens elever ender ud med flotte karakterer.
"Vi har mange forskellige slags børn. Lige ved siden af det udsatte boligområde ligger et villakvarter, hvor folk er middelklasse eller derover. Så de møder ikke kun børn som dem selv, hverken den ene eller den anden gruppe. Jeg tror, det handler om, at der er så mange forskellige mennesker her. Det, at man ikke kun er sammen med nogle, der ligner en selv, men at man enten har noget at stræbe efter, eller at man som en dygtig elev føler et ansvar for at lære fra sig," forklarer hun.
Omkring 20 procent af eleverne på Niels Ebbesen Skolen har andet modersmål end dansk, og der er elever med rødder i mange forskellige lande. Men netop dette ser skolen som en ressource, for den tror på, at det er sammensætningen af elever, der bidrager til den høje faglighed.
"Der er et tipping-point, hvor man kan få for mange elever med behov for støtte til at udvikle danske sprogfærdigheder eller for mange elever, der ligner hinanden, og her på skolen har vi en noget nær perfekt sammensætning af elever. Det tror jeg spiller en afgørende rolle," siger skoleleder Mari-Ann Togsverd.
Her går vi til eksamen
Forventningen til elevernes faglighed bygger på den såkaldte socioøkonomiske reference, der er statistisk beregnet og viser, hvordan elever med samme baggrundsforhold på landsplan klarer folkeskolens prøver.
Beregningen sker ud fra skolens elevgrundlag, og der indgår faktorer som f.eks. ikkevestlig oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst – altså faktorer, som skolen ikke direkte har indflydelse på.
Den socioøkonomiske reference for Niels Ebbesen Skolen var 7,6 i 2016/17, men alligevel landede 9.-klasseelevernes karaktergennemsnit væsentligt over med en score på 8,1. Det viser 'Kvalitetsrapport for skoleområdet 2016/17', som Skanderborg Kommune udgav i foråret 2018.
Skoleleder Mari-Ann Togsverd tror på, at skolens praksis om at bruge ordet eksamen fremfor afgangsprøve kan spille en væsentlig rolle i den forbindelse.
Vi arbejder hen imod, at eleverne skal blive klar til en eksamen. Det handler ikke nødvendigvis kun om faglighed, men også om noget mentalt
"Eksamen er blevet et ord her på skolen. Vi fører vores elever til afgangseksamen, og nationalt hedder det jo afgangsprøve og ikke eksamen. Gad vide, hvad det har af betydning for elevernes opfattelse af, hvad der skal ske?," siger hun.
Og netop det at føre sine elever til eksamen kan lærer Anne-Marie Andersen genkende sig selv i. Hun forklarer, at hun arbejder meget med at forberede eleverne på den afgangsprøve, der venter. Både fagligt og mentalt.
"Vi arbejder hen imod, at eleverne skal blive klar til en eksamen. Det handler ikke nødvendigvis kun om faglighed, men også om noget mentalt. At man lærer at tage ansvar og at blive udfordret og at kunne gå til den udfordring. Det er jo også en prøve på det, der venter senere i livet," siger hun.
Uvis fremtid
Om Niels Ebbesens Skolen klarer sig lige så godt i fremtiden er dog uvist. For skolen kæmper med et faldende elevtal, fordi området er blevet et sølvbryllupskvarter, forklarer skoleleder Mari-Ann Togsverd.
"Økonomi, rammer og personale spiller jo meget sammen. Vi får penge pr. elev, og det er skolens samlede ressource baseret på. Vi har måttet vinke farvel til seks lærere siden sidste år, og det er vi naturligvis opmærksomme på. Fordi vi har nogle økonomiske udfordringer i fremtiden, og vi skal være meget skarpe på at udnytte vores ressourcer bedst muligt, hvis vi vil kunne opnå de her resultater i fremtiden," siger hun.
Niels Ebbesen Skolen ligger som en del af Campus Skanderborg på Højvangen Torv, og ifølge Mari-Ann Togsverd har det også indflydelse på de gode resultater. Eleverne på skolen får nemlig på den måde et billede af, hvad det vil sige at gå på en ungdomsuddannelse, og hvad det kræver.
"På den måde er vores placering ret unik. Vi har også ofte et samarbejde med gymnasiet, og det giver rigtig gode muligheder for videndeling mellem underviserne," forklarer Mari-Ann Togsverd.
Både skoleleder Mari-Ann Togsverd og lærer Anne-Marie Andersen håber at kunne opretholde det høje karaktersnit for afgangseleverne i fremtiden.
"Vi har ambitioner på vores elevers vegne, og det er måske den vigtigste forudsætning," siger Mari-Ann Togsverd.
Billedtekst 2: Skoleleder Mari-Ann Togsverd til venstre er relativt ny leder på skolen. Hun håber at kunne fortsætte skolens høje karakterniveau. Skolelærer Anne-Marie Andersen ses til højre. Foto: Morten Lau-Nielsen