Skanderborgenser vinder million-præmie i lotto
Årets første lotto-trækning har sendt million-gevinster afsted til fire heldige danskere - heriblandt en fra Skanderborg.
Det er kun en uge siden, vi sprang ind i det nye år. Og nu er årets første vinder af førstepræmien i Lotto fundet. Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.
Førstepræmie-vinderen er dog ikke den eneste dansker, der nu kan kalde sig millionær - for det er der faktisk sammenlagt fire, der kan - heriblandt en skanderborgenser.
Den heldigste vinder, var dog en lotto-spiller fra Københavns Kommune som ramte syv rigtige tal i lørdagens trækning i Lotto med en vinderkupon købt via sit PLUS-abonnement. Udover førstepræmiepuljen på 7 millioner kroner var der 3.032 kroner på kuponen. Vinderen kan derfor se frem til at få 7.003.032 skattefrie kroner ind på kontoen.
Det var dog som tidligere nævnt ikke aftenens eneste vinder, der blev nemlig også fundet en vinder af førstepræmien i Joker. Vinderen har købt sin kupon ved Cirkel K i Herlev og kan begynde det nye år med en gevinst på hele 3.722.357 kroner.
Millionærgaranti til en fra Skanderborg
Vanen tro blev der også trukket to vindere af Millionærgarantien, som er en udtrækning blandt alle spillede rækker.
Her var der en million kroner til to heldige lotto-spillere. Den første vinder har spillet med online og er fra Region Nordjylland, mens aftenens anden vinder har spillet med gennem sit PLUS-abonnement og er fra Skanderborg Kommune.
am