Nye åbningstider til bibliotekerne i Galten, Hørning og Ry

Ændringen sker som led i en besparelse på 850.000 kr., som bibliotekerne i Skanderborg Kommune fik med den seneste budgetaftale.

Artiklens øverste billede
Den betjente åbningstid på bibliotekerne i Galten, Hørning og Ry ændres fra seks til fire timer på hverdagene. Bibliotekerne fortsætter med at have åbent for selvbetjening fra kl. 8 til 22 alle ugens dage. Foto: Arkiv/Skanderborg Kommunes Biblioteker.

De nye åbningstider, hvor brugerne kan få hjælp til at finde en bog, lave pas og kørekort eller andet, bliver fra nytår muligt i tidsrummet kl. 13 til 17, mandag til torsdag. Om fredagen kl. 11-15.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Skanderborg Kommunes Biblioteker.

I arbejdet med at reducere den betjente åbningstid har det for ledelsen af Skanderborg Kommunes Biblioteker været vigtigt at se på, hvornår borgerne kommer på bibliotekerne. Tallene viser, at det er om eftermiddagen, bibliotekerne betjener flest af sine brugere.

Ud af dem udgør beskæftigede og aldersgruppen 30 til 49-årige langt den største andel af bibliotekernes brugere.

»Det er vigtigt, at vi kan være til stede med vores hjælp, når flest har brug for os, og hvor brugerne har bedst mulighed for at komme på deres lokale bibliotek,« siger bibliotekschef, Jens-Ole Winther, i pressemeddelelsen.

Med reduktionen af den betjente åbningstid i hverdagene ændrer bibliotekerne samtidig lidt på åbningstiden om lørdagen. Det gør de ved at åbne for betjeningen en time tidligere, så der fra den første lørdag i det nye år åbnes for betjeningen fra kl. 9 til 13.

Ændringen om lørdagen kommer også til at gælde for biblioteket i Skanderborg. Det skyldes, at bibliotekerne de seneste år har oplevet flere børnefamilier og avislæsere først på dagen. Derudover bliver Biblioteket i Skanderborg ikke berørt af ændringerne.

De nye betjente åbningstider pr. 2. januar 2023 for Skanderborg Kommunes Biblioteker bliver således:


Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
Hørning, Galten, Ry 13-17 13-17 13-17 13-17 11-15 9-13 Lukket

Skanderborg

11-17 11-17 11-17 11-17 11-17 9-13

Lukket

I budgetaftalen for 2023 - 2025 indgår en samlet besparelse på Skanderborg Kommunes Biblioteker på 850.000 kr. fra og med 2025.

Besparelsen indfases over tre år med 350.000 kr. I 2023 yderligere 250.000 kr. I 2024 og igen 250.000 kr. i 2025, hvorefter besparelsen er på samlet 850.000 kr. Af aftaleteksten fremgår det, at besparelsen skal indfries ved at:

Der sættes fokus på yderlig udvikling af det digitale bibliotek. Det digitale bibliotek giver mulighed for at reducere den betjente åbningstid på bibliotekerne i Galten, Hørning og Ry samtidig med, at der stilles en anden digital service til rådighed.

»Det er det, politikerne har besluttet, og det vil vi arbejde på at få det bedste ud af for brugerne. Og på mange måder giver det også god mening, når vi ser på, at det fysiske udlån de seneste 10 – 15 år er faldet, mens det digitale udlån er steget – ikke mindst under corona-nedlukningerne. Vi vil de kommende år se frem til at arbejde med udviklingen af både det digitale og fysiske bibliotekstilbud bl.a. med at skabe flere oplevelser som aktiviteter og arrangementer,« siger Jens-Ole Winther.


Ingen afskedigelser

Ledelsen af Skanderborg Kommunes Biblioteker kommer ikke til at afskedige medarbejdere som konsekvens af besparelsen.

Næste års besparelse på 350.000 kr. hentes ved at nedlægge en vakant stilling, og de to efterfølgende års besparelse på i alt 500.000 kr. hentes i takt med naturlig afgang.

»Færre penge er selvfølgelig færre penge at drive bibliotek for. Men det glæder mig, at vi ikke skal i gang med at afskedige dygtige, dedikerede og målrettede medarbejdere, når vi de næste år skal i gang med at udvikle vores bibliotekstilbud til borgerne i Skanderborg Kommune.«

sas

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.