Seniorvenlige boliger midt i Hørning på vej

AAB vandt udbuddet om at bygge i hjertet af Hørning. Projektet omfatter 37 bæredygtige boliger og et spændende rekreativt område med offentlig adgang.

Artiklens øverste billede
AAB-projektet hedder ”Smedens Have”, fordi der tidligere har ligget en gammel smedje på området. Det omfatter 37 boliger fordelt på 3.437 m2 inklusive fælleshus. Foto: Presse.

Byrådet besluttede i foråret at udbyde Vestervej 11 i Hørning til seniorboliger i konkurrence mellem tre almennyttige boligselskaber. Nu er vinderprojektet udpeget. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Skanderborg Kommune.

På byrådsmødet 30. november 2022 valgte de folkevalgte i Skanderborg Kommune at pege på projektet fra Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) som det vindende bud.

Behovet for seniorvenlige boliger er stort også i Hørning, hvor seniorer efterspørger varierende boligstørrelser tæt på bymidten og mulighederne for at købe ind.

Frands Fischer, borgmester.

AAB-projektet hedder ”Smedens Have”, fordi der tidligere har ligget en gammel smedje på området. Det omfatter 37 boliger fordelt på 3.437 m2 inklusive fælleshus. Prisen for det samlede byggeri anslås til knap 80 mio. kroner.

»Behovet for seniorvenlige boliger er stort også i Hørning, hvor seniorer efterspørger varierende boligstørrelser tæt på bymidten og mulighederne for at købe ind. Projektet omfatter flotte og bæredygtige boliger og et spændende rekreativt område til glæde for både beboere i området og byens borgere,« siger borgmester Frands Fischer i pressemeddelelsen.

Idéer fra borgere

Forud for Byrådets beslutning har der været en grundig proces, hvor der blandt andet er blevet afholdt et tidligt dialogmøde med borgerne i Hørning, hvor de tre boligselskaber præsenterede deres ideer og hørte på borgernes ideer og input.

Efterfølgende præsenterede boligselskaberne deres projekter for Økonomi- og Erhvervsudvalget, som herefter traf beslutning om, hvem der skulle vinde.

»Vi har fået tre gode og spændende forslag fra AAB, Alboa og Skanderborg Andelsboligforening. Tillykke til AAB med at vinde udbuddet. På Byrådets vegne vil jeg også gerne takke boligselskaberne for en givende og konstruktiv proces. Det er faktisk boligorganisationerne selv, der har opfordret os til at lave konkurrencer som denne for at få nogle flere spændende forslag at vælge imellem,« siger Frands Fischer.

Tilpasset det eksisterende

Et bedømmelsesudvalg har vurderet de tre indkomne forslag og givet point efter en række objektive kriterier. Bedømmelsen indgik i Byrådets vurdering.

AAB-projektet scorer blandt andet højt i ’Arkitektur’ og ’Udearealer’, fordi det er flot tilpasset den eksisterende bebyggelse i nærområdet. Derudover viser skitserne for projektet en indbydende adgang til området med brede stier, grønne kiler og et lille hyggeligt torv.

»Vi er stolte over projektet og meget glade for at vinde udbuddet. Borgerne i Hørning kan se frem til 37 nye boliger fra 65-110 m2. Boliger i forskellige størrelser var noget af det, borgerne ønskede på dialogmødet. Det gule hus på grunden, som mange i Hørning nok kender, bliver sat i stand og bliver brugt til fælleshus,« siger Tina Lundum Jensen, direktør i AAB.

Guld i bæredygtighed

Bæredygtighed er også et af kriterierne. AAB etablerer et regnvandsbassin, som opsamler regnvand i stedet for, at det i ryger i kloaknettet. Bassinet har samtidig stor rekreativ værdi for beboere og gæster i området.

Målet er, at projektet skal certificeres til Guld i den internationale ordning for bæredygtighed; DGNB.

Byrådet besluttede samtidig, at Skanderborg Kommune sælger Vestervej 11 til AAB for 7.217.700 kr.

De to øvrige boligselskaber i konkurrencen var Alboa og Skanderborg Andelsboligforening.

Nu går planarbejdet i gang, og det ventes afsluttet medio 2024. Derefter følger et udbud af selve byggeprojektet. Første spadestik til Smedens Have ventes at ske i starten af 2025.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Skanderborg direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Uge-Bladets nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Uge-Bladet på listen og tryk tilmeld.
d

sas

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.