Eksperter samles om løsninger for drikkevand og spildevand

De næste dage samles 600 eksperter til Danmarks største konference om vand arrangeret af Skanderborg-virksomheden Danva.

Artiklens øverste billede
På Dansk Vand Konference vil de 600 deltagere over to dage blandt andet få den nyeste viden inden for emner som blandt andet PFAS, PtX, miljøfremmede stoffer, pesticidrester i drikkevand, klimaløsninger, nye samarbejdsformer, digitalisering, blødgøring af vand og energiproduktion på renseanlæg. Foto: Presse.

På Dansk Vand Konference 2022, der arrangeres af Danva i Skanderborg og afholdes i Aarhus samles 600 eksperter til Danmarks største konference om vand. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Danva.

Direktør for Danva, Carl-Emil Larsen, er begejstret for den massive deltagelse af vandeksperter.

»I pressen og på Christiansborg italesættes vores vandudfordringer i stor stil, som vi senest har set det under folketingsvalget og i regeringsforhandlingerne. Udfordringerne handler både om at beskytte drikkevandet mod kemikalier og pesticider, at inddæmme PFAS, så det ikke påvirker vores vandmiljø og at håndtere klimarelaterede oversvømmelser. Bag ved dette synlige offentlige niveau arbejder forskere og specialister dag og nat for at finde løsninger, som kan udrydde problemerne til gavn for os alle. Det er disse eksperter, som vi er så heldige at kunne præsentere på Dansk Vandkonference,« siger Carl-Emil Larsen i pressemeddelelsen.

På Dansk Vand Konference vil de 600 deltagere over to dage få den nyeste viden inden for emner som blandt andet PFAS, PtX, miljøfremmede stoffer, pesticidrester i drikkevand, klimaløsninger, nye samarbejdsformer, digitalisering, blødgøring af vand, energiproduktion på renseanlæg og meget mere.

»Dansk Vand Konference viser en vandbranche, der står samlet om at løse udfordringerne. Deltagerne kommer for at dele resultater og viden med hinanden, så vandselskaberne kan løse deres livsnødvendige samfundsopgaver for danskerne på højest mulige niveau,« siger Carl-Emil Larsen.

Danva mener, det er nødvendigt, at den kommende regering sørger for at indføre tillid i den økonomiske regulering, så vandselskaberne kan løfte opgaverne.

»Tilliden til håndtering af vand er forsvundet ud af Folketinget og erstattet af mistillid og kontrol. Dansk Vand Konference er et levende bevis på, at vandsektoren lever op til den tillid, som bør være indeholdt i den økonomiske regulering af den. Det håber jeg, vi kan lykkes med at overbevise politikerne om i den kommende folketingsperiode,« siger Carl-Emil Larsen.

Det er i øvrigt ikke kun danskerne, der har glæde af vandsektorens resultater. Den danske vandsektor har verdens højeste ambition og vil være klima- og energineutral i 2030.

Når vandselskaberne udvikler nye, billigere og bedre løsninger til gavn for danske vandforbrugere i samarbejde med rådgivere og producenter, så kan samarbejdspartnere markedsmodne løsningerne til resten af verden.

»Til trods for Danmarks begrænsede størrelse er danske vandvirksomheder globalt set helt i front, når det gælder eksport af vandteknologi. Det er blandt andet inden for energibesparelser, energiproduktion og så det faktum, at vores drikkevand er baseret på rent grundvand, der leveres til danskerne kun med en blid behandling til at reducere indholdet af jern og mangan,« siger Carl-Emil Larsen.

Dansk Vand Konference afholdes på Comwell Aarhus samt i Centralværkstedet og åbner tirsdag 23. november.

sas

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.