Glæder sig til nye eventyr: Lokal keramiker åbner ny butik i Galten

Julie Frandsen udvider sin keramik-forretning ved at åbne butik i Galten.

Artiklens øverste billede
Lørdag åbnede Julie Frandsen sin nye keramikbutik på Bibliotekshaven på Torvet i Galten. Nu glæder hun sig til at lære byen ordentligt at kende. Foto: Katrine Friis Pedersen.

Julie Frandsen havde længe kigget på det aflange lokale på Bibliotekshaven på Torvet i Galten. Kunne der ligge en keramikbutik med værksted i lokalet, der længe har stået tomt?

Det kan der nu. Det meste af den foregående uge har 36-årige Julie Frandsen arbejdet hårdt på at gøre sin nye butik Vaarhus Ceramics klar til åbning lørdag. Der skulle sættes hylder op, gøres diske klar til kunderne og al keramik og arbejdsstationer skulle flyttes fra Herskind, hvor hun frem til lørdag havde sit værksted.

Jeg glæder mig helt vildt til det her eventyr, det bliver at have en butik.

Julie Frandsen, Vaarhus Ceramics, Galten

»Jeg glæder mig helt vildt til det her eventyr, det bliver at have en butik,« lyder det forventningsfuldt fra Julie Frandsen, der bor i Herskind med sin mand og to sønner på syv og 10 år.

Værksted bag disken

Julie Frandsen kommer ikke til at gemme sit keramikarbejde væk fra kunderne. Tværtimod. Hun regner med at dele lokalet op, så den forreste del bliver butikken, mens hun i den midterste del vil have værkstedet. Helt bagerst i lokalet er der et separat rum, hvor hun blandt andet forestiller sig et skrivebord til kontorarbejdet.

»Jeg forestiller mig også, at jeg skal blive ved med at have hold her i den nye butik. Det kan eksempelvis være her,« siger Julie Frandsen og peger på et åbent stykke bag disken.

Hun forestiller sig hold med otte til 10 personer, ligesom hun gjorde det i Herskind, hvor hun havde værksted i en lade.

»Jeg fik lov til at låne min nabos lade til at afvikle hold og den slags. Hun gjorde den mega lækker, og efter lidt tid spurgte jeg hende, om jeg ikke bare skulle flytte virksomheden derind. Det er en pæn og renoveret lade, som ligger ud til vejen i Herskind. Det blev lidt butiksagtigt - og det var en rigtig god oplevelse,« siger Julie Frandsen, der begyndte at føle sig helt klar til at åbne en rigtig butik.

Beslutningen om at gå fra værksted til en reel butik er for Julie Frandsen velovervejet. Også selvom der kun gik tre uger fra, at hun besluttede at tage springet til også at kalde sig for butiksindehaver.

»For nogen kan det måske godt være lidt spontant, men jeg har virkelig tænkt det godt igennem - også i forhold til, om jeg er klar til at drive en butik. Men det føler jeg, at jeg er,« siger Julie Frandsen.

Kreativ med keramik

Hun tænker tilbage på sine seks år med keramik - og hun er slet ikke i tvivl om, at de handlende i Galten og omegn nok skal tage godt imod hende. I løbet af sine seks år som keramiker har hun oplevet en stor interesse for keramikken.

»Jeg har knap 11.000 følgere på Instagram, men jeg har fundet ud af, at der ikke er særlig mange af dem, der er lokale. De er fra hele landet, så nu glæder jeg mig bare helt vildt til at dykke ned i det lokale i Galten og være mere fysisk til stede i miljøet,« lyder det fra Julie Frandsen, der oprindeligt er uddannet gymnasielærer.

Det fandt hun dog ret hurtigt ud af, at hun ikke skulle bruge sit arbejdsliv på.

»Det hele begyndte faktisk med en fødselsdepression efter min førstefødte. Jeg blev psykisk ramt af det, så jeg var i et terapiforløb, hvor jeg blev opmærksom på, hvad der gjorde mig glad i hverdagen. Og jeg mærkede hurtigt, da jeg var i praktik i forbindelse med uddannelsen, at jeg ikke fik den der yes-følelse af at undervise,« fortæller Julie Frandsen.

Derfra begyndte hun at dykke ned i, hvem hun var og hvad hun er god til.

»Jeg ville helst arbejde hjemmefra, arbejde kreativt, gøre folk glade og så skulle det ikke være helt nemt. Der måtte godt være en udviklingskurve i det - og der tænkte jeg, at keramik lød ret fedt,« lyder det fra Julie Frandsen.

Stille og roligt begyndte hun at øve sig på keramikken, og nu føler hun sig helt tryg i disciplinen, og hun glæder sig til alt, hvad de nye eventyr bringer hende.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.