Jubilæum: Blegind forsamlingshus fylder 125 år

Forsamlingshuset var lukningstruet i 2008, men i dag er der masser af liv i det gamle hus.

Artiklens øverste billede
Blegind Forsamlingshus har eksisteret siden 18. november 1897. Derfor kan de inden længe fejre 125 års jubilæum i Blegind til stor glæde for kasserer Arne Skov. Foto: Mark Sigetty

Hvad gør en landsby til en landsby? Er det blot »en samling af gaarde og huse paa landet« som der står i Den Store Danske, eller er det mere end det? Forsamlingshuset er i nyere tid blevet set som symbol på landbyen og landsbysamfundenes overlevelsesevne. Dette kan siges i høj grad også at være tilfældet i Blegind.

Her har forsamlingshuset eksisteret siden 18. november 1897. Og i en tid hvor storebroren Hørnings grænser rykker tættere og tættere på den lille landsby, er det netop forsamlingshuset, der i høj grad er med til at forankre Bleginds identitet som landsby.

»Hvis man spørger sådan rundt omkring, om folk kender Blegind, så er det gerne forsamlingshuset, folk har en relation til. Det er lidt sjovt, at det på den måde bliver et samlingspunkt og et krydsfelt for at definere, hvad Blegind er,« fortæller Arne Skov, der er kasserer i Blegindhusforeningen, og har været tilknyttet forsamlingshuset i varierende grad i mere end 10 år.

Bare det at opleve, at folk var villige til at skyde penge i det og få det her renoveret, og at de kunne se der var en plan. Det har vi brugt som afsæt til at forskønne huset. Hvis folk ikke havde bakket op på det tidspunkt, så tror jeg vi var lukket.

Arne Skov, kasserer, Blegindhusforeningen

Blegind er en landsby med omkring 250 indbyggere fordelt på ca. 130 hustande. For mange borgerne i området er forsamlingshuset derfor et vigtigt lokalt samlingspunkt, hvor folk mødes og lærer hinanden at kende.

»Hvis vi ikke havde huset her, så havde vi ikke noget sted at mødes til fællessspisninger og andre sociale arrangementer. F.eks. som næste weekend, hvor vi har noget gin smagning.«

Forsamlingshuset har i dag en sund økonomi og stor lokal opbakning, men sådan så det ikke ud i 2008, hvor huset var hårdt ramt på økonomien.

Lukningstruet

Lokale kræfter har igennem tiden støttet op om foreningen både med økonomiske midler, men har i lige så høj grad også været båret af frivillige kræfter. Den lokale opbakning blev for alvor sat på prøve i 2008, da økonomien skrantede. Det var også her, at Arne Skov selv blev engageret i huset. Han arbejder til daglig som regnskabschef på Aarhus Universitet. Derfor var han i besiddelse af nogle tiltrængte egenskaber.

»Vi fik lavet en genopretningsplan, og den er blevet fulgt siden da. Der blev sammenholdet virkelig testet. Det var nemlig et spørgsmål om, hvor vi skulle hen af med det her hus.«

Blegindhusforeningen lavede blandt andet en energirenoveringsplan, som indebar at de var ude at tegne medlemslån, hvor lokalbefolkningen skød penge i huset.

»Bare det at opleve, at folk var villige til at skyde penge i det og få det her renoveret, og at de kunne se der var en plan. Det har vi brugt som afsæt til at forskønne huset. Hvis folk ikke havde bakket op på det tidspunkt, så tror jeg vi var lukket.«

Siden har foreningen holdt fast i planen, og nu står forsamlingshuset igen overfor nye renoveringer hvor huset har behov for at få skiftet tag.

»Der er blevet samlet penge sammen til det, og vi har simpelthen sparet penge op til at købe et nyt tag. Det kræver noget fokus og energi. Det koster omkring 200.000 kroner at skifte sådan et tag.«

Løfter i fællesskab

I dag er driften med, Arne Skovs egne ord, stabil. Det er på trods af samfundskriser som eksempelvis coronakrisen.

»Når folk ikke må forsamles, så er det svært at være forsamlingshus. Men folk er kommet tilbage, og vi har en god stabil udlejning.«

Foreningen lejer forsamlingshuset, der råder over 300 kvardratmeter, ud til fester og lignende ca. 50 gange om året til folk fra omkringliggende områder som blandt andet Hørning, Solbjerg og Hasselager. Selvom de helst vil bruge huset selv, så er udlejningen afgørende for økonomien, og kunne ikke lade sig gøre uden en enorm indsats fra frivillige i byen.

»Vi har jo brug for alle kræfter, når vi skal drive et forsamlingshus som det her. Alt lige fra rengøring og vedlighold til kontakt til potentielle lejer. Nogle gange når tingene hober sig op, så indkalder vi til en fælles arbejdsdag og så bruger vi en lørdag på at få gjort hovedrent. Jeg tror ikke folk møder op for at arbejde. Jeg tror folk møder op for at have det hyggeligt og arbejde.«

Derfor ser Arne Skov og resten af foreningen nu frem til at kunne fejre det store jubilæum. Dagen markeres med en uhøjtidelig reception i forsamlingshuset den 19. november.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.