Masser af blødt, hvidt strandsand forlænger sæsonen i Hørning

Penge fra fonde realiserer projekt om baner til strandhåndbold- og volleyball.

Artiklens øverste billede
Tre af hovedpersonerne bag nye baner til strandhåndbold og ditto volleyball, Lene Bryldt, Daniel Flyger og Anni Frandsen, alle Hørning Håndbold. Foto: Erland Rasmussen

De store mængder sand, der er spredt ud på små 1000 kvadratmeter omme bag Hørning Idrætscenter ned mod fodboldbanerne får området til at ligne et månelandskab lige nu, da efterårsvinden blæser køligt henover. Men næste forår og især til sommer, når solen bager, er den korrekte sammenligning snarere stranden ved brasilianske Copacopana.

Helt rent sand

Når udendørssæsonen begynder i 2023 kan håndboldspillere, volleyballspillere og aktive fra andre sportsgrene med hang til at bruge sand som underlag nemlig se frem til at tage to splinternye baner til Beach Håndbold og 1 til beachvolley i brug. Dertil kommer, at det store areal med sand kan indrettes, så andre idrætsgrene som eksempelvis hockey også kan bruge sandbanerne, som i øvrigt er strandsand vasket helt rent for sten og skaller, så det er et blødt og ufarligt underlag.

En brav kamp

Det er Hørning Håndbold, der siden starten af 2021 med bestyrelsen i spidsen samt siden ved hjælp af medlemmer og frivillige har kæmpet bravt og brugt masser af arbejdstimer på at stable projektet på benene, og det er nu lykkedes og tæt ved at blive realiseret.

Nu mangler arealet kun at blive færdigetableret med græskanter, bane markering, håndboldmål, net og hegn. Det forventes at stå færdigt efter påske 2023, og så skal der være klart til at spille, når sommertræningen starter 1. maj.

Prisen for hele herligheden bliver cirka 400.000 kroner, og det er kun blevet muligt, fordi Hørning Håndbold har skaffet opbakning fra en række fonde til projektet.

Glæde i Hørning

Fra Hørning Håndbold erkendes det, at det har været en lang proces at få projektet igennem. Opgaverne har blandt andet været, at der har således skulle findes et område, hvor banerne kunne ligge, diverse godkendelser skulle hentes hjem fra kommunen, og så har det været en opgave at få rejst den nødvendige finansiering.

Flere fordele

Formand Daniel Flyger glæder sig over, at projektet nu kan realiseres og blive til glæde og gavn for mange.

»Vi har haft svært ved at tilbyde noget om sommeren, når vi ikke er i hallen. Det kan Beach banerne jo være med til at imødekomme sådan, at vi nu har seks måneder om året, hvor vi kan løbe rundt derude, og trænerne kan bruge det, som de har lyst,« siger Daniel Flyger.

Bestyrelsesmedlem og tidligere formand, Anni Frandsen, er enig og fremhæver, at Beach Håndbold er et sjovt alternativ til den almindelige træning, fordi folk også gerne vil træne ude, når vintersæsonen er slut.

Et gennembrud

Idrætspuljen i Skanderborg har støttet projektet med et stort beløb. Derudover har Nordea Fonden og Sydbank Fondens jubilæumspulje givet penge. Det helt store gennembrud kom, da der op til sommerferien 2021 tikkede en bevilling på 169.000 kroner ind fra DGI/DIF.

»Vi har jo haft drømmen i mange år, hvor vi har snakket om, at vi skulle lave Beach baner. Det, at vi har haft held til at søge nogle fonde, har givet blod på tanden, siger Lene Bryldt, som også sidder i bestyrelsen, hvor hun har været ansvarlig for fondsansøgningerne.

Formanden fremhæver tillige medlemmernes strømpesalg via Sport 24, som har genereret 40.000 kroner til projektet. Dertil kommer, at de penge, som klubben har haft i overskud, fordi der ikke kunne laves aktiviteter under corona, nu er investeret i strandbanerne.

»Det bliver et kvalitetsløft til vores klub, fordi vi kan lave nogle andre ting end før og lige herude bagved. Vi har planer om at lave et stævne om året, hvor vi inviterer klubber udefra, så vi kan vise vores gode faciliteter frem,« siger Daniel Flyger.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.