Priser til foreningslivets frontløbere

Skanderborg Kommune har uddelt priserne ”Årets Idrætsudøver, Årets Leder og Skanderborgprisen Sporen” ved en foyerkoncert i Kulturhuset Skanderborg 23. september.

Artiklens øverste billede
Fra venstre er det formand for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget Tage Nielsen, Årets idrætsødøver Thomas Sommer Arnoldsen, borgmester Frands Fischer, vinder af Skanderborgprisen Sporen Rebecca Veilgaard Christensen og Årets Leder John Haarup Laursen. Presse

For 13. gang har Skanderborg Kommune uddelt årets priser til ildsjæle inden for forenings- og kulturlivet.

Foreninger og enkeltpersoner har indstillet stærke lokale kandidater, der er med til at gøre en forskel på kultur-, forenings- eller idrætsområdet.

Kort sagt er Rebecca en kæmpe gevinst for et lille lokalsamfund og fortjener derfor at blive anerkendt for de mange timers frivilligt arbejde og den kæmpeindsats hun yder

Dommerkommiteen

En bedømmelseskomité, bestående af repræsentanter fra Skanderborg Idrætsråd, Landsbyfællesskabet, Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd og Folkeoplysningsudvalget, har vurderet indstillingerne og udpeget de tre prismodtagere.

Borgmester Frands Fischer og Formand for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget Tage Nielsen overrakte prisen som Årets Idrætsudøver til Thomas Sommer Arnoldsen fra Skanderborg Aarhus Håndbold. Pressefoto


Årets Idrætsudøver

Prisen som Årets Idrætsudøver er gået til Thomas Sommer Arnoldsen, der er 20 år og i dag seniorspiller på herreligamandskabet hos Skanderborg Håndbold. Thomas har spillet i Skanderborg Håndbold, siden han var fem år og fik som kun 19-årig debut som senior i sæson 20-21.

I komiteens begrundelse lyder det:

»For fire år siden kom Thomas Sommer Arnoldsen på ungdomslandsholdet under Dansk Håndbold Forbund, og han var anfører på det mandskab, der deltog i EM i U21 i Portugal. I forårssæsonen blev Thomas udtaget til det danske A Landshold, men måtte melde fra på grund af en skade.

Thomas er nærmest gået fra den ene kåring til den anden. For eksempel. blev han kåret som Årets Talent i den danske herreliga, og i Skanderborg-Aarhus Håndbold blev Thomas kåret som Årets spiller sæson 2021-22.«

Borgmester Frands Fischer og Formand for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget Tage Nielsen overrakte prisen som Årets Leder til John Haarup Laursen fra Stjær. Pressefoto

Årets Leder

John Haarup Laursen er tildelt prisen som Årets Leder. Han er formand for Stjær Boldklub og har gennem mange år været medansvarlig for at bygge Stjær Boldklub op. Stjær Boldklub har i sin indstilling af John fremhævet, at han er et særligt menneske, der altid er klar til at tage ansvar og hjælpe andre.

I begrundelsen lyder det:

»Igennem mere end 40 år har John Haarup Laursen arbejdet utrætteligt for at udvikle boldklubbens forskellige afdelinger, så klubben i dag står med en stærk forening med medlemsfremgang fra 600 medlemmer i 2019 til 1.000 medlemmer i 2022 - og med mange nye aktiviteter på programmet.

John er ikke bange for at tænke nyt eller stort og er særligt optaget af at få mange - og nye - målgrupper til at bevæge sig.«

John har for eksempel været primus motor bag eller medvirkende til:

  • Opstart af LykkeLiga i Stjær, hvor børn med udviklingshandicaps kan spille håndbold på deres præmisser, og som folk kører langt for at være en del af.
  • Opstart af seniorfitness, krolf og idræt om dagen
  • Oprettelse af hold for forældre-barn gymnastik helt ned til 0-års alderen.

»I 2021 blev Stjær Årets Landsby i Danmark. Der var John og boldklubben også en del af hele byens samarbejde, som til sidst hev prisen hjem til Stjær. John har altid kæmpet utrætteligt for at udvikle klubben blandt andet via projektet med at realisere Stjær Kulturkraftværk.

Helt personligt banker Johns hjerte for håndbolden. John har en lang karriere bag sig som spiller, træner og dommer – og er også aktiv som official ved større nationale og internationale stævner.«

Borgmester Frands Fischer overrakte Skanderborgprisen Sporen til Rebekka Veilgaard Christensen fra Hylke. Pressefoto

Skanderborgprisen ”Sporen”

Rebecca Veilgaard Christensen blev anerkendt med Skanderborgprisen ’Sporen’. Hun har med et stort engagement i Landsbyen Hylke været med fra dag ét, da der blev opstartet en borgerdrevet købmandsbutik i byen og været en drivkraft i bestyrelsesarbejdet gennem en årrække.

Komiteens begrundelse er blandt andet:

»Rebecca Veilgaard Christensen har blandt andet stået for fondsansøgninger til et fælles samlingssted og cafe ved butikken, som har været undervejs hen over sommeren.

Rebecca har endvidere været primus motor bag en række fondsansøgninger til Hylke By og Skaterpark, som blev indviet i juni 2022 – og hun har også været tovholder på en stor del af projektet.

Rebecca Veilgaard Christensen har sammen med landsbyrådet været med til at etablere spor i naturen og været en kæmpe ildsjæl, da Hylke Skole var lukningstruet.

Kort sagt er Rebecca en kæmpe gevinst for et lille lokalsamfund og fortjener derfor at blive anerkendt for de mange timers frivilligt arbejde og den kæmpeindsats hun yder.«


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Skanderborg direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Uge-Bladets nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Uge-Bladet på listen og tryk tilmeld.
d

gs

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.