Landsby slår ring om købmanden: Borgerejet selskab klar til at hjælpe

Byselskabet Virring og Omegn donerer beløb fra salg af brændstof til den lokale købmand.

Artiklens øverste billede
Borgerne i Virring vil hjælpe købmand Nesser Ahmad via salg af brændstof bra fyens tankanlæg. Foto: Erlands Rasmussen.

Borgerne i Virring slår nu ring om landsbyens købmand, der er plaget af de aktuelle, skyhøje energipriser.

Det sker via en hjælpeaktion, der går ud på at donere en del af pengene fra salg af brændstof fra byens tankanlæg som et bidrag til betaling af købmandens regninger på blandt andet el, som er steget helt ekstraordinært på grund af energikrisen.

Købmandsbutikken betyder rigtig meget og er bare med til at skabe noget liv i byen, og man kan sige, at for de mindre lokalsamfund, så bliver det et spørgsmål om, hvorvidt du er under eller over stregen, at der findes en købmand i byen. Det er udvikling eller afvikling sådan i grove træk.

Henrik Overgaard, formand Byselskabet Virring og Omegn

Købte bygning og tank

I Virring er det muligt at hjælpe købmanden på denne særlige måde, fordi byens borgere har anparter i deres eget selskab, Byselskabet Virring og Omegn Aps, som netop har til formål at sørge for, at der er handelsliv i området.

For over 10 år siden gik byen sammen og købte bygningerne og tankanlægget fra Coop, der havde besluttet at lukke den daværende DagliBrugsen i Virring.

Der blev oprettet et anpartsselskab med en bestyrelse, som i dag lejer butiksbygningen ud til købmanden på favorable vilkår, ligesom selskabet ejer og driver tankanlægget.

På den måde har Byselskabet Virring og Omegn Aps også nogle indtægter, som i de senere år har gjort, at selskabet kan drives med overskud.

Klar til at hjælpe

Virring er meget glade for deres købmandsbutik, og Byselskabet Virring og Omegn er klar til at hjælpe, fordi man ved, at mange købmænd landet over lige nu slås med at finde penge til at betale de ekstraordinært høje energiregninger.

Da vi for et par år siden kiggede på at flytte herud, så var det væsentligt, at der var en købmand. Det betyder meget også i og med, at der bliver udstykket herude og bygget nye huse. Købmanden er nerven i at have en by.

Denni Pulz Gottfredsen, bestyrelsesmedlem Byselskabet Virring og Omegn

»Vi bekymrede lige nu, og det er jo på toppen af vores liste over, hvad vi kan gøre for at hjælpe købmanden, så han ikke bliver demotiveret og ender med at stoppe. Det er forholdsvist svært at skaffe en ny købmand. Med det udgangspunkt er vi jo rigtig godt tjente med at bakke ham op, så han kan klare sig videre igennem,« siger formanden for Byselskabet Virring og Omegn, Henrik Overgaard.

Stor betydning

Købmandsbutikkens betydning for landsbyen understreges også af Denni Pultz Gottfredsen, som er bestyrelsesmedlem i Byselskabet Virring og Omegn.

»Da vi for et par år siden kiggede på at flytte herud, så var det væsentligt, at der var en købmand. Det betyder meget også i og med, at der bliver udstykket herude og bygget nye huse. Købmanden er nerven i at have en by,« siger Denni Pultz Gottfredsen.

Henrik Overgaard er enig.

»Købmandsbutikken betyder rigtig meget og er bare med til at skabe noget liv i byen, og man kan sige, at for de mindre lokalsamfund, så bliver det et spørgsmål om, hvorvidt du er under eller over stregen, at der findes en købmand i byen. Det er udvikling eller afvikling sådan i grove træk,« lyder det.

Solceller på taget

Lige nu drøfter bestyrelsen i Byselskabet også, om der skal investeres i et solcelleanlæg i forbindelse med en forestående renovering af taget på butiksbygningen.

»Vi laver et lille pænt overskud hvert år nu. Vi har en sund økonomi, og det er jo også det, der gør os i stand til rent faktisk at bakke købmanden op i den her situation, der er nu,« siger Henrik Overgaard og understreger, at man tænker sig grundigt om inden en investering, når man repræsenterer byen.

Denni Pultz Gottfredsen supplerer, at formålet ikke er at tjene penge, men at have et bæredygtigt selskab, der kan understøtte handelslivet i byen.

»Det er jo i virkeligheden helt fantastisk for et lille lokalsamfund, at vi er i en position, hvor vi kan hjælpe med den her opbakning,« siger Henrik Overgaard, formand for Byselskabet Virring og Omegn Aps, som håber på stor opbakning fra byen til kampagnen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.