Nu kan flere få det kolde gys: Vinterbybadet hæver medlemstallet fra den kommende sæson

450 personer kan blive medlem af Vinterbybadet i Skanderborg i stedet for de 300 personer, der var plads til i klubbens første sæson.

Artiklens øverste billede
Efter første sæson er Vinterbybadets bestyrelse med store ambitioner, og fra den kommende sæson kan 450 personer blive medlem af klubben. Privatfoto.

Det er ikke mange uger siden, at saunaovnen i Vinterbybadet slukkede for sidste gang i den første sæson.

For omkring et år siden blev foreningen stiftet, og den første sæson blev lidt anderledes end forventet grundet forsinkelse i opgørelsen af Bybadet.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Vinterbybadet.

I seks uger var bestyrelsen nødsaget til at stille to saunatønder ved søbadet.

»Det var lidt af et sats, men det blev så godt modtaget af vores medlemmer. Vi er overbeviste om, at det store sammenhold, der er blandt vores medllem, er begyndt i tønderne, hvor der i fællesskab skulle fyres op med brænde,« lyder det fra bestyrelsen.

Vinterbybadets bestyrelse har også i den kommende sæson planer om at afvikle wellnessarrangementer med eksempelvis saunagus og wellness-vinterbadning. Privatfoto.

God kapacitet

I februar blev Bybadet meldt færdig, og den 1. april blev låsesystemet monteret.

Den sidste måned af Bybadets første sæson stod alt helt færdigt.

På trods begrænsninger grundet corona, har bestyrelsen fået en god fornemmelse for saunaens kapacitet, lyder det videre i pressemeddelelsen.

Af den årsag øger bestyrelsen fra den kommende sæson medlemstallet til 450 i stedet for de 300 medlemmer, der var plads til i første sæson.

Ny bestyrelse med planer

For nylig blev første ordinære generalforsamling afviklet. Her var der også valg til bestyrelsen, hvor fire nye personer blev valgt ind i bestyrelsen.

Bestyrelsen består nu af formand Bent Andersen, næstformand Claus Ørskou, kasserer Tinna Jensen, sekretær Anne Stadager, Frans Mikkelsen, Mille Madsen, Kim Kasper Jespersen og suppleant Liselotte Kristoffersen.

I pressemeddelelsen fremgår det også, at den nye bestyrelse har store ambitioner for Vinterbybadet og medlemmerne.

»Vi er en vinterbadeklub, som ligger midt i Skanderborg. Vi bader fra det nyopførte Bybad, og vi er mega glade og stolte over den flotte sauna, som foreningen må benytte i vores åbningstid. Saunaen ligger med udsigt direkte udover Skanderborg sø, så både den tidlige morgenstund og aftensolen kan vi i foreningen ikke få nok af,« lyder det i pressemeddelelsen.

Bestyrelsen forventer at holde fast i flere af tilbuddene fra den netop afsluttede sæson.

Der vil blandt andet igen blive mulighed for fuldmånebadning, børnebadning og nytårsbadning. Der er også tanker vedrørende fælles morgensmad og fyraftensbadning.

Også saunagus, banjogus, mindfullness-vinterbadning og gongbade er der planer om at tilbyde.

»Vi kan næsten kalde Skanderborg for den nye kurby,« lyder det fra bestyrelsen.

Søndag den 26. juni åbner Vinterbybadet for nye tilmeldinger.

kfp

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.