Kør-selv-ferie: Har du styr på de meget forskellige regler i det store udland?

Artiklens øverste billede
Det er vigtigt at være godt forberedt, når I kører sydpå. Få gode råd her. Foto: Presse

Feriedestinationen er plottet ind i GPS’en, badedyrene er pakket, og hele familien er klar.

Teknisk chef hos Bridgestone, Jesper Sørensen, guider dig i en pressemeddelelse til de ting, du skal have styr på inden afgang – det handler om familiens sikkerhed og om vidt forskellige internationale regler.

1. Du skal have det røde kort eller Rødt Kort-app’en med

Får du brug for vejhjælp, skal du benytte det røde kort. Det gælder både, hvis du punkterer, bilen bryder sammen, eller du bliver involveret i et uheld. Er bilen kaskoforsikret, kan du få vejhjælp i udlandet gennem SOS international på + 45 70 10 50 52 eller via Rødt Kort-app’en, hvor du kan tilkalde hjælp via dine GPS-koordinater.

2. Det grønne kort er obligatorisk udenfor EU

Det grønne kort skal du bruge, hvis du kører uden for EU, i Norge, Island, Schweiz, Andorra og Serbien.

3. Print en international skadeanmeldelse

Læg en international skadeanmeldelse i bilen, så har du den klar, hvis uheldet er ude – og du husker at få alle de nødvendige oplysninger om modparten. Hent den internationale skadeanmeldelse på dansk og engelsk hos dit forsikringsselskab.

4. Det blå EU-sygesikringskort er minimum, men dækker ikke udenfor EU

Hele familien skal have det blå sygesikringskort med. Suppler eventuelt med en rejseforsikring – især hvis du kører til et ikke-EU-land. Kortet dækker ikke udenfor EU og dækker heller ikke hjemtransport, hvis et familiemedlem skal transporteres hjem.

5. Reglerne for børn i bilen varierer

Reglerne for børn i bilen er forskellige i de europæiske lande. Flere steder, fx Tyskland, Østrig, Tjekkiet m.fl. skal alle børn under 150 cm benytte selepude. I Danmark siger reglerne 135 cm.

6. Obligatorisk sikkerhedsudstyr – der skal mere til end herhjemme

Også her er reglerne ret forskellige i Europa, og nogle former for sikkerhedsudstyr er lovpligtigt i en række lande. Og under alle omstændigheder fornuftige at have med:

• Advarselstrekant

• Sikkerhedsveste til alle. Det er lovpligtigt i mange lande, at alle der forlader bilen, har sikkerhedsvest på

• Ildslukker

• Miljømærkater til Tyskland og eventuelle motorvejsmærkater til en række andre lande. Du kan købe dem i forvejen, fx hos FDM.

• Alkohol-tester, hvis turen går til Frankrig

• DK-skilt til bil og campingvogn med mindre, du har EU-nummerplade og kun kører i EU.

• Førstehjælpskasse vil også være en fornuftig investering, både til køreturen og til resten af ferien., og er obligatorisk i Østrig, Ungarn, Tjekkiet og Kroatien.

7. Giv bilen et serviceeftersyn før afgang

Tjek bilen godt igennem før afgang – tjek olie, vand, sprinklervæske osv. og ikke mindst dæktrykket. Det bør være lidt højere end normalt, når bilen er tungt pakket, fortæller Jesper Sørensen fra Bridgestone. Tjek også bilens lygter – er bilen helt feriepakket, skal de måske justeres lidt.

8. Kan dækkene klare turen – både ud og hjem?

Nu du er i gang, så tag et grundigt kig på dine dæk og mål mønsterdybden. Den lovpligtige mønsterdybde er 1,6 mm., men den tekniske chef hos Bridgestone anbefaler en mønsterdybde på minimum 3 mm for optimal sikkerhed på især våde veje. Og husk at dækkene altså slides godt og grundigt på en tur ned gennem Europa – så sørg for at udgangspunktet er så godt før afgang, at du har slidbane nok til og så at få en sikker hjemtur. For slidte dæk går ud over sikkerheden: det forøger bremselængden, forringer styreevnen og øger risikoen for udskridning og akvaplaning.

Med alt det på plads, skulle du være klar til take off. Rigtig god ferie.

sas

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.