Skanderborg Håndbold bag nyt erhvervsnetværk

Skanderborg Håndbold lancerer nu et nyt og anderledes erhvervsnetværk, der skal tiltrække nye partnere til støtte for klubbens liga-kvinder.

Artiklens øverste billede
Med det nye erhvervsnetværk håber Skanderborg Håndbold at sikre, at det også fremover er muligt at tiltrække og fastholde talenter og skabe gode rammer for spillernes udvikling i klubben. Pressefoto

Skanderborg Håndbolds liga-kvinder skal nu for alvor til at stå på egne ben hvad angår økonomi og sponsorarbejde, efter at klubbens liga-herrer sidste år fusionerede med Århus Håndbold. Derfor lanceres nu et nyt og anderledes erhvervsnetværk, der skal tiltrække nye partnere

Vi tror på, at fælles oplevelser i mere uformelle rammer er nøglen til at danne stærke relationer og dermed også styrke deltagernes forretning.

Michael Blohm, netværks-facilitator

Klubbens herre-ligahold har de sidste mange år har været primus motor i forhold til at tiltrække sponsorer og skabe den nødvendige økonomi i klubben til at kunne have både et herre- og et kvindehold i håndbold-ligaerne.

Men efter dannelsen af Skanderborg Aarhus Håndbold sidste år, hvor mange ressourcer og sponsorer fulgte med over i det nye selskab, er det nu en opgave, som Skanderborg Håndbold selv skal til at løfte 100 pct.

Førende på talentudvikling

»Skanderborg Håndbold har i en årrække været anerkendt som førende i Danmark, når det kommer til talentudvikling på kvindesiden, hvilket kan tilskrives navne som blandt andre Kristina Jørgensen, Anna Christensen og Laura Damgaard, som alle har grundlagt deres karrierer gennem talentudviklingen i Skanderborg Håndbold,« skiriver klubben i en pressemeddelelse.

For at fastholde og udbygge den position ved egen kraft, er det ifølge klubben helt afgørende, at man får fortalt denne fantastiske succeshistorie, og derigennem skabt interesse, opbakning og nye relationer til lokale folk og virksomheder, som vil være en del af den vision.

»Det er helt afgørende for talentudviklingen i Skanderborg Håndbold, at der er et kvinde-ligahold for de unge spillere at se op mod, og at vi fortsat kan tilbyde et unikt træningsmiljø og et tæt og integreret samarbejde mellem ligaholdet og SHEA. Derfor skal vi fremadrettet have skabt en lidt større selvstændig økonomi, der gør, at vi både kan tiltrække dygtige og rutinerede spillere udefra, samt tilbyde vore egne unge talenter de bedste rammer og vilkår for deres udvikling i klubben,« lyder det fra Skanderborg Håndbolds Eliteudvalg.

Skal tiltrække nye partnere

Et af de nye tiltag i Skanderborg Håndbold, som skal være med til at tiltrække interesserede virksomheder og potentielle sponsorer til klubben, er oprettelsen af et nyt erhvervs-netværk, som skal skille sig ud fra mængden af traditionelle erhvervsnetværk.

I modsætning til det basis-koncept, som kendes fra mange traditionelle erhvervsnetværk, fokuseres der nemlig i Skanderborg Håndbolds nye erhvervs-netværk på at skabe relationer mellem deltagerne gennem fælles oplevelser, samt på lidt mere uformelle rammer for samvær og networking:

»Vi tror på, at fælles oplevelser i mere uformelle rammer er nøglen til at danne stærke relationer og dermed også styrke deltagernes forretning. Og derfor er der lagt særlig vægt på at give deltagerne en række sportslige, kulturelle, forretningsmæssige og kulinariske oplevelser sammen. Eksempelvis har vi inkluderet en helt unik tur for netværket til Ruth’s Hotel i Skagen med overnatning, som byder på både kulinariske og kulturelle oplevelser, samt et eksklusivt foredrag med hotellets direktør omkring blandt andet ledelse og forretningsudvikling,« forklarer netværks-facilitator og en af idéfolkene bag konceptet, Michael Blohm.

Netværk med plads til alle

Det har samtidigt været vigtigt for klubben at sikre en god blanding af virksomheder fra mange brancher i netværket, og at alle slags virksomheder - både små og store - har økonomisk mulighed for at deltage og få udbytte af netværket. Derfor udbydes pladserne i netværket helt bevidst til en meget konkurrencedygtig pris på kun 11.950 kr. for et helt års deltagelse.

I første omgang udbydes der 25 pladser i netværket, der starter op efter sommerferien. Netværket er tænkt og tilrettelagt med henblik på at både virksomheder, som ikke tidligere har været med i et erhvervs-netværk, samt mere erfarne netværksdeltagere, skal kunne få udbytte af deres deltagelse og mulighed for at opleve en anderledes måde at være i netværk på.

bo

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.