Unikt projekt i Skanderborg Bakker: Grundejerforening etablere el-ladestandere til alle boliger i Bøgehusene

På to år er det lykkes el-bilsentusiast at få overbevist sine naboer om at investere i el-ladestandere til hver enkelt husstand i grundejerforeningen.

Artiklens øverste billede
Knap to års ihærdigt indsats har det krævet af Jacob Schlütter (tv), Lars Sander og resten af el-bilsgruppen i Bøgehusene at bane vejen for beslutningen om at oprette el-ladestandere til samtlige husstande i grundejerforeningen. Foto: Grethe Bo Madsen

Kan man få naboer, der ikke selv kører i el-bil, til at sige ja til at være med i en stor investering i el-ladestandere? Det overraskende svar er ja, det kan man faktisk godt, i hvert fald hvis man hedder Jacob Schlütter og er indædt fan af el-biler.

Oveni kom spørgsmålet om, hvor jeg skulle få strømmen fra. Gravearbejdet fra min bolig ud til parkeringspladsen ville koste 50.000 kr.

Jacob Schlütter

Sammen med en lille flok andre beboere, her i blandt Lars Sander, har han brugt en stor del af sin fritid de seneste to år på at overbevise grundejerforeningen Bøgehusene i Skanderborg Bakker om, at det er sund fornuft at investere i et projekt, så samtlige husstande i grundejerforeningen får sin helt egen el-laderstander, også selv om mange af beboerne ikke selv kører i el-bil.

For nylig begyndte gravearbejdet og om kort tid kan både de selv og otte andre beboere med el-bil lade op på deres egen parkeringsplads. Samtidig overvejer flere andre beboere i grundejerforeningen nu, om deres næste bil skal være en el-bil.

Grundejerforeningen har optaget et 10-årigt lån på godt en halv mio. kr. i grundejerforeningen, som hver bolig hæfter for og afdrager på. Når man vil tilsluttes, koster det ca. 6000 kr. Indtil videre bliver 14 husstande ud af de 65 tilsluttet en ladestander. Dertil kommer en ekstra ladestander til gæster.

For Jacob Schlütter begyndte arbejdet for to år siden, da han netop havde fået sin første el-bil.

En stander per bolig

»Jeg ville gerne have en ladestander og tænkte, at det da ikke kunne være så svært. Men jo. Vores parkeringsplads er ejet af grundejerforening, så jeg kunne ikke bare selv sætte en ladestander op. Og oveni kom spørgsmålet om, hvor jeg skulle få strømmen fra. Gravearbejdet fra min bolig ud til parkeringspladsen ville koste 50.000 kr.,« fortæller han.

Derfor opstod ideen om, at foreslå de øvrige medlemmer af grundejerforeningen at gå sammen om at investere i en løsning. På generalforsamlingen for to år siden præsenterede han sin ide om ladestandere til hver bolig, og selvom det ikke blev et rungende nej-tak, så var det heller ikke ligefrem et ja.

»Først gang, jeg kom med forslaget, var der meget af det tekniske, jeg heller ikke selv helt forstod, og derfor heller ikke kunne svare på. Og det var selvfølgelig en hurdle i forhold til at overtale de andre. Der var mange kritiske spørgsmål, og nogle var bange for at investere en halv million i noget, der er forældet om få år,« husker han.

Da tænkte jeg »wauv, det er godt nok ambitiøst, det her«. Men da jeg lige havde sundet mig, kunne jeg godt se, at det er det eneste rigtige

Lars Sander

Lars Sander flyttede først til Bøgehaven for halvandet år siden i sikker forvisning om, at han nok skulle få ladet sin el-bil her.

»Jeg skrev med det samme til formanden og spurgte, hvordan jeg fik en lader. Svaret var, at jeg kunne gå med i den el-bilsgruppe, der var nedsat. Det var så Jacob,« griner han.

TIl at stå for udførelsen af projektet valgte grundejerforeningen Bøgehusene Lademesteren - den neneste udbyder på markedet, der kunne stå for hele processen lige fra gravearbejdet til endelig tilslutning. Foto: Grethe bo Madsen

Ambitiøs plan

Sammen tog de udfordringen op og gik i gang med at sætte sig ind i ALT omkring el-blier og ladestandere.

»Lige først da vi mødtes, spurgte jeg Jacob, hvor mange fælles ladere, vi skulle have. Da han så svarede, at vi ikke skulle have fælles-ladere, men have en lader hver, da tænkte jeg »wauv, det er godt nok ambitiøst, det her«. Men da jeg lige havde sundet mig, kunne jeg godt se, at det er det eneste rigtige, hvis vi altså kunne få det igennem,« konstaterer Lars Sander.

Det er da også netop det, at hver bolig i grundejerforeningen får sin egen ladestander, som gør projektet i Bøgehusene unikt.

Især spørgsmålet om, hvordan vi kunne få dem med, der ikke selv har el-bil, har været vigtigt at finde svar på.

Jacob Schlütter

Normalt investere grundejerforeninger i en håndfuld fællesladere, men som enhver el-bils ejer efterhånden har erfaret, så er de tider forbi, hvor man kan regne med hurtigt at komme til ved en fælleslader, forbi. Antallet af el-biler er vokset langt hurtigere end forventet.

Fra den spæde start spændte corona ben for at mødes i grundejerforeningen, men fra generalforsamlingen sidste år tog projektet fart. Nu var det ikke længere så meget et spørgsmål om man skulle investere i fælles lade-standere, men mere at finde den rigtige løsning, der var i centrum.

I en særlig Facebookgruppe kunne grundejerforeningens medlemmer skrive deres kommentarer og spørgsmål, og Jacob og Lars har brugt masser af timer på at følge op og svare på alle spørgsmålene.

Godt for huspriserne

»Vi har været meget grundige, og aldrig svaret halvt på noget, men altid mødt folks bekymring med fakta. Og vi har samlet alt i pdf’ere, så det var let at få overblik. Især spørgsmålet om, hvordan vi kunne få dem med, der ikke selv har el-bil, har været vigtigt at finde svar på. Vi har talt med mange ejendomsmæglere , og de siger enstemmigt ja til, at en privat el-ladestander vil få boligpriserne til at vokse, og den værdistigning har betydet rigtig meget i forhold til at få projektet vedtaget. Der er også en gevinst for dem, der ikke har el-bil,« fortæller de.

Jeg synes, det er fantastisk, at beboerne i grundejerforeningen for to år siden ikke sagde nej, men ønskede mere information. Nu har de valgt en fremtidssikret løsning, fremfor for et par deleladere, der hurtigt ville blive fyldt op

Jacob Schlütter

Ved en ekstraordinært generalforsamling i grundejerforeningen Bøgehusene i december 2021 blev forslaget vedtaget med 45 stemmer for. Kun fire stemte imod.

»Jeg synes, det er fantastisk, at beboerne i grundejerforeningen for to år siden ikke sagde nej, men ønskede mere information. Nu har de valgt en fremtidssikret løsning, fremfor for et par deleladere, der hurtigt ville blive fyldt op. Man vil hellere betale det ekstra for at få en langsigtet løsning,« understreger Jacob Schlütter.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.