Frustreret detailhandel: »Vi har brug for det parkeringshus nu«

Vi kan ikke blive ved med at vente på en løsning på parkeringsproblemet i midtbyen, lyder det fra Skanderborg City, der efterlyser dialog og opbakning fra byråd og administration.

Artiklens øverste billede
Kommunen tager ikke detailhandlen alvorligt, mener formand for Skanderborg City, Jens Juhl, som efterlyser mere dialog og samarbejde - men først og fremmest flere parkeringspladser i Skanderborg Midtby. Foto: Grethe bo Madsen

I løbet af foråret skal byrødderne tage stilling både til spørgsmålet om udviklingen af Adelgade og placering af op til 25 parkeringspladser, der er de sidste i forbindelse med den nu nedlagte parkeringsfond.

Men de to spørgsmål kan ikke skilles ad. Det mener Skanderborg Citys formand, Jens Juhl.

Det er oplagt at gå videre med planerne om flere parkeringspladser i Møllegade. Det skal bare ikke være ekstra 17 pladser. Vi skal have gang i det parkeringshus.

Jens Juhl, formand for Skanderborg City

»Hvordan skal den nye Adelgade være? Jamen det er jo helt afhængig af, om der er parkeringspladser i nærheden. Er der parkeringsmuligheder et andet sted, så kan man lave en spændende gade. Hvis der ikke kommer parkeringspladser i nærheden, så er man nødt til at lave en gade med masser af p-pladser,« mener han.

Han og de øvrige medlemmer af cityforeningen har med bange anelser hørt forslaget om at gøre den midlertidige parkering ved vaccinationscenteret på Sølund permanent. Det er den billigste løsning på parkeringsproblematikken, men også - set med butikkernes øjne - den mest problematiske.

»Der er 1.,3 kilometer derfra og ned til Mindet. Det svarer stort set til, at politikerne skal holde på den øverste p-plads ved stationen og gå ud på Fælleden. Det er alt for langt væk, og vi risikerer, at folk kører til Aarhus i stedet for at handle lokalt,« konstaterer han.

Løsningen er et P-hus

Løsningen, foreslår cityforeningen, er at bruge de 7,2 mio. kr., der er tilbage i parkeringsfonden, til at opføre et parkeringshus på Møllegades parkering.

Vi har de 7,2 mio. kr., og man kan sagtens få investorer til at byde ind med resten. Så kommer det bare til at koste noget at parkere. Det er et valg, man må tage.

Jens Juhl, formand for Skanderborg City

»Det er oplagt at gå videre med planerne om flere parkeringspladser i Møllegade. Det skal bare ikke være ekstra 17 pladser. Vi skal have gang i det parkeringshus, der var en væsentlig del af ’Heslig Smuk’, visionsplanen for Skanderborg midtby fra 2016. Her var byrådet jo enige om, at der skulle opføres et parkeringshus,« understreger Jens Juhl. Et parkeringshus i Møllegade er også i overensstemmelse med den netop vedtagne kommuneplan.

»Så bliver der plads til 350 biler og det kan bygges på et års tid. Vi har de 7,2 mio. kr., og man kan sagtens få investorer til at byde ind med resten. Så kommer det bare til at koste noget at parkere. Det er et valg, man må tage,« konstaterer han og peger på, at både Skanderborg City, foreningen Skønnest ved Skanderborg, de lokale grundejerforeninger og Kulturhuset gerne vil hjælpe til med at skaffe de nødvendige midler til opførelse af parkeringshuset.

Et spørgsmål om butikkernes overlevelse

»Vi bliver nødt til at få det sat i gang. Se på, hvor vi er om bare få år? Så forsvinder parkeringspladsen på COOP-grunden, og der kommer mange nye boliger til, ikke kun ved COOP og Lille Nyhavn, men også når Kirkegaards Baghave bliver realiseret. Hvor skal gæsterne til alle de nye parkere? Hvor skal alle os, der arbejder her i midtbyen parkere? Vi har allerede nu problemer med at finde en parkeringsplads. For hvert nyt projekt forsvinder der parkeringspladser.«

Vi skal være en attraktiv handelsby, og det er vi kun, så længe det er nemt at handle her. Bliver det for besværligt at komme til butikkerne, så finder folk et andet sted at handle. Og så overlever butikkerne ikke

Jens Juhl, formand for Skanderborg City

I sidste ende er det ifølge Jens Juhl et spørgsmål om butikkernes overlevelse.

»Vi skal være en attraktiv handelsby, og det er vi kun, så længe det er nemt at handle her. Bliver det for besværligt at komme til butikkerne, så finder folk et andet sted at handle. Og så overlever butikkerne ikke. Vi har en sø, vi har en skov, og vi har en spændende by, som vi gerne vil gøre endnu mere attraktiv, men det kræver altså støtte og opbakning fra byrådet.«

Mangler politisk opbakning

Og den støtte og opbakning, oplever cityforeningen ikke, er til stede nu. Når Jens Juhl bliver spurgt om sit samarbejde med kommunen lyder svaret, at der ikke er noget samarbejde. Siden maj 2021 har han forsøgt at få gang i en dialog.

»Det er et meget stort ønske fra cityforeningens medlemmer at få en bedre dialog med kommunen. Det er ikke tilfredsstillende, at første gang, vi hører om den nye forsøgsmæssige indretning af Adelgade nord, er i UgeBladet. Det ville vi da gerne have været med til at beslutte. Eller i hvert falde være orienteret om og haft mulighed for at komme med input til. Men der var ingen dialog overhovedet. Kommunen tager ikke detailhandlen ret alvorligt,« konstaterer han.

Tilbage til sammenhængen mellem udviklingen af Adelgade og spørgsmålet om parkeringspladser. I Jens Juhls optik er det ikke urealistisk, at et parkeringshus i Møllegade kan realiseres inden for et års tid.

Leg med ny gadestruktur

I den mellemliggende periode har han et forslag til, hvordan man kan høste erfaringer med en ny gadestruktur i Adelgade.

Vi kan godt vente på pullerter, og vi kan godt vente på at få repareret på gaden, men vi kan ikke blive ved med at vente på parkeringspladser

Jens Juhl, formand for Skanderborg City

»Ensret Aldegade fra Mindet til Ole Lund Kirkegaards Stræde med p-pladser i den ene side og tilsvarende sydfra mod Ole Lund Kirkegaards Stræde. Parkeringspladserne er erstatning for de parkeringspladser, vi kommer til at mangle i Møllegade, mens p-huset bygges. Det giver os et år til at lege med en ny gadestruktur. Det giver os noget at bygge videre på. Vi får en gade, hvor den tunge trafik er væk, og hvor butikkerne stadig er lette at komme til. Samtidig er der mulighed for at skabe et spændende miljø med borde og bænke, grønne oaser, legepladser og bruge gaden på helt nye måder« forudser han.

»Det giver os et godt udgangspunkt for at tage de rigtige beslutninger for Adelgades fremtid, så vi får en spændende gade fra nord til syd. Vi kan godt vente på pullerter, og vi kan godt vente på at få repareret på gaden, men vi kan ikke blive ved med at vente på parkeringspladser.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.