DMI opgraderer varsel om storm: Her bliver især vandstanden en udfordring

Stormen 'Malik' vil i weekenden ramme først vestkysten og så bevæge sig mod øst, hvor især vandstanden vil give problemer.

Artiklens øverste billede
Især vandstanden vil volde udfordringer - og det nordsjællandske kan blive særligt hårdt ramt, lyder det fra DMI. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn.

Stormen ’Malik’ nærmer sig med hastige skridt Danmark og forventes at ramme i landet i løbet af lørdagen.

Fredag har Dansk Meteorologisk Institut (DMI) løbende opgraderet varslet om farligt vejr som følge af stormen.

Hele landet vil i løbet af lørdag og søndag kunne opleve stormende kuling med vindstød af stormstyrke og på vestkysten samt Nordsjælland og Nordfyn vil det være en regulær storm med vindstød af orkanstyrke, oplyser DMI.

Vagthavende meteorolog ved DMI, Mette Zhang, oplyser til Lokalavisen, at ’Malik’ først rammer den danske vestkyst lørdag hen mod eftermiddag for så at bevæge sig østover Kattegat-området og derefter ramme Nordsjælland og Nordfyn.

»Vi har et lavtryk, der passerer nord om landet og syd for det her lavtryk er der et kæmpe blæsefelt med kraftig vind. Selvfølgelig rammer det Vestkysten, før det rammer Nordsjælland, så timingen er lidt forskellig,« siger hun og påpeger, at der sagtens kan ske løbende justeringer i vejrvarslerne.

Selvom det ikke ser ud til at blive den kraftigste storm, landet har set, forklarer Mette Zhang, at de forventer, ’Malik’ alligevel vil give bøvl en hel del steder.

»Absolut. Vindfølsomme køretøjer kan få problemer på nogle af broerne, folk med sommerhuse i vandkanten skal være opmærksom på, om der er varslet forhøjet vandstand, skal du ud at køre i det hele taget så kan træer vælte, tagsten kan blæse af. Cykler du inde i byen, kan ordentlige vindstød ved tværveje få dig til at slingre eller vælte,« siger hun og opfordrer til at følge myndighederne nøje for restriktioner på broer og togtrafik.

Vandstanden når »farligste« niveau

Især vandstanden kommer til at skabe problemer, forklarer den vagthavende meteorolog. Da Lokalavisen fanger hende lige omkring middag har hun netop opgraderet varslet om forhøjet vandstand til såkaldt kategori 3 »meget farligt vejr«.

Den forhøjede vandstand vil især volde problemer i det nordsjællandske inkl. Issefjord og Roskilde Fjord.

»Vi forventer, den ligger et sted mellem 1,6 og 1,9 meter over normalen mellem søndag kl. 1 og mandag kl. 5. Vi har forhøjet vandstand i første omgang ved Vadehavet, der vil toppe omkring midnat, og så har vi forhøjet vandstand egentlig fra Djursland til Nordsjælland og ned til Amager.«

»De indre danske farvande er mere følsomme over for forhøjet vandstand, for der bor folk helt ud til vandkanten,« forklarer Mette Zhang.

Derfor er DMI også i fuld gang med at servicere politi, myndigheder og beredskab rundt omkring i landet, så der kan tages foranstaltninger for at undgå de værste oversvømmelser.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.