7 landsbyer: Vi vil det gode liv på landet

Samarbejde i klynge giver synlighed og gode resultater.

Artiklens øverste billede
Jørgen Schytter, formand De 7 Dale, og skoleleder Linda Kolling, Veng Skole & Børnehus, er enige om, at skolen er krumtappen i samarbejdet mellem de 7 landsbyer. Foto: Erland Rasmussen

»Vi er en klynge på 7 landsbyer, der har mistet det meste, men nu fokuserer vi i stedet på, hvad vi kan, og hvad vi gerne vil.«

Sådan siger formanden for landsbyklyngen De 7 Dale, Jørgen Schytter, når han bliver bedt om en karakteristik af fællesskabet bestående af landsbyerne Veng, Nørre Vissing, Søballe, Jeksen, Mesing, Foerlev og Hårby, som lige nu kan bade sig i et positivt projektørlys, fordi klyngen netop er valgt til Årets Landsby af Landsbysamvirket og Skanderborg Kommune.

Det handler ikke om, at de syv landsbyer vil være ens. Der er forskellige ønsker til og behov for udvikling. Men samling er vejen frem, fordi vi kan gøre mange ting sammen og understøtte hinanden, og så er det nemmere at blive hørt, når man er flere sammen

Jørgen Schytter, formand De 7 Dale

Et fællesskab

Hver især tæller de enkelte landsbyer ikke mange sjæle, men da gode borgere tilbage i 2019 fik den ide at etablere en klynge med navnet De 7 Dale bestående af de syv landsbyers borgerforeninger, ja, så var der pludselig tale om et fællesskab med mange flere borgere, som tilsammen gav en helt anden synlighed og gennemslagskraft end hver landsby for sig.

De 7 Dale ser netop prisen som et meget håndgribeligt bevis på, at der er blevet lagt mærke til dem af det omkringliggende samfund.

»Det handler ikke om, at de syv landsbyer vil være ens. Der er forskellige ønsker til og behov for udvikling. Men samling er vejen frem, fordi vi kan gøre mange ting sammen og understøtte hinanden, og så er det nemmere at blive hørt, når man er flere sammen«, uddyber Jørgen Schytter.

Det gode liv på landet

Her supplerer en af initiativtagerne til De 7 Dale i sin tid, skoleleder Linda Kolling fra Veng Skole & Børnehus, som er krumtappen i landsbyklyngen, at det bagvedliggende formål med det hele er at være understøttende for det gode liv på landet.

»Det kan der være mange formuleringer på. For en børnefamilie er det, at der er børnepasning og skole. Derefter kan det være det at have en god infrastruktur, så man kan komme steder hen uden bil. Det kan også være at have adgang til naturen eller til nogle aktiviteter med mine naboer eller i det lokale. Man behøver jo ikke blive en enspænder, fordi man bor på landet. Der er rigtig meget socialt på landet«, fremhæver Linda Kolling.

Nævnt i Kommuneplanen

Jørgen Schytter er ikke i tvivl om, at De 7 Dale har gjort nytte.

»Selvfølgelig er vi lykkedes. Fra at være syv landsbyer, som ikke rigtig havde noget synlighed, så er vi rent faktisk nu nævnt ved navns nævnelse i Kommuneplanen med en kort beskrivelse af De 7 Dale. Hvad betyder det? Ja, det betyder, at vi er anerkendt, og at vi har nået nogle ting«, siger Jørgen Schytter.

Formanden fortæller, at man i forbindelse med overvejelserne om at at blive årets landsby, faktisk kom i tanke om, at De 7 Dale på 2-3 år og på trods af corona har nået rigtig mange gode resultater og fået etableret et rigtig godt samarbejde.

Linda Kolling supplerer, at alle, der flytter ud i området nu ved, at der er noget, der hedder De 7 Dale.

Jørgen Schytter fortæller, at det seneste eksempel på brandingværdien i De 7 Dale er en virksomhed, som spurgte, om de måtte kalde sig De 7 Dale.

En god historie

Titlen som årets landsby er noget, som virkelig betyder noget for De 7 Dale.

»Prisen betyder, at vi både indadtil og udadtil kan synliggøre, at det betyder noget at arbejde sammen. Det er anerkendelse og et skulderklap til at komme videre. Det giver en fælles følelse, og at vi har noget at fortælle. De 7 Dale er en god historie, og resultaterne er uomtvistelige«, siger Jørgen Schytter.

Klare resultater

I sin tid var etableringen af De 7 Dale en reaktion på prognoser om faldende børnetal i et område, hvor der ikke havde været nye udstykninger i nogen tid, så man heller havde tilflytning. Dengang i 2019 var der mange ejendomme til salg i området, og der var forholdsvis lange liggetider.

Men foruden opbakning til skolen og bosætning var der mange ting, som beboerforeningerne var klar til at samarbejde om i De 7 Dale: Veje, adgang til naturen, cykelstier, en fælles holdning i miljøspørgsmål og også at fastholde og skaffe bæredygtige arbejdspladser på landet.

Husene blev solgt

Man glæder sig også over, at man havde De 7 Dale som talerør under debatten om skolestrukturreformen, og at debatten i et samarbejde med de øvrige landsbyer i kommunen blev lukket med en positiv udgang. Det betød ifølge Jørgen Schytter dengang, at der stod folk parate til at flytte på landet, fordi man kunne signalere, at skolen var sikret, og alle husene blev faktisk solgt umiddelbart efter.

Den positive udvikling er fortsat.

»Vores markedsføring har gjort, at vi er blevet meget synlige, og derfor er vi også blevet valgt til. Man har nemmere kunnet finde os. Vi har en funktion på hjemmesiden, hvor du kan se, hvad der er til salg i De 7 Dale. Derfor har vi også kunnet følge det og se, at det er faldet dramatisk«, siger Jørgen Schytter.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.