Superstart for Sukkertrolden: Galten er vild med bland-selv-slik

Et nyt lokalt koncept med online bestilling af bland-selv-slik og lokal afhentning på Torvet 2 i Galten eller udbringning er kommet forrygende fra start.

Artiklens øverste billede
En og kun en står for at blande slikposerne hos Sukkertrolden, og det er Laila Bjrønsholm, der i den forgangne uge åbnede Sukkertrolden på Torvet 2 i Galten.

»Det er simpelthen gået over al forventning. Jeg er så positiv overrasket. Sukkertrolden har fået virkelig god feedback alle steder fra, og folk skriver på Trustpilot »ej, hvor er det bare fedt«, »dejligt koncept« og »super service«, og det bliver jeg jo bare rigtig, rigtig glad over at læse. Jeg skal jo netop leve på at have en rigtig god service, god kvalitet, friske varer og så selvfølgelig på at have et sortiment, der svarer til det, folk gerne vil have.«

I Sukkertrolden er det kun mig, der blander slikposerne, og når jeg blander slik, er jeg iført kittel, hårnet og handsker og sørger for, at alt er rent.

Laila Bjørnsholm

Begejstringen lyser ud af Galtens nye Sugar Queen, Laila Bjørnsholm, der ved årsskiftet overtog lejemålet på Torvet 2 i Galten, for at rykke ind der - lige midt mellem den Brændende Kærlighed og Loop Fitness - med sin nyerhvervede slikdrøm Sukkertrolden. Siden har hun knoklet på med at sætte lokalet i stand, mens mange nysgerrige naboer og borgere i byen har stukket hovedet indenfor.


»Jeg kom ret hurtigt i gang med at sælge, for folk begyndte jo at kigge ind og spørge, om jeg var hende med den nye slikbutik. Det kunne jeg jo ikke benægte.

Selvom Sukkertrolden er vaskeægte slikbutik, så er konceptet nyt på den måde, at ingen kan komme ind fra gaden og selv gå i gang med at blande sig en pose slik. Den del står Laila for - og kun Laila.

»Jeg ved at mange, inklusiv mig selv, har det anstrengt med bland-selv-slik, som andre kan have haft fingrene nede i eller måske stået og snotte eller hostet hen over. I Sukkertrolden er det kun mig, der blander slikposerne, og når jeg blander slik, er jeg iført kittel, hårnet og handsker og sørger for, at alt er rent,« understreger hun.

Sukkertrolden.dk

Sukkertrolden er da også af natur en webbutik - sukkertrolden.dk - hvor man bestiller sit blandede slik online og får det bragt ud. Laila overtog webbutikken, der tidligere havde lager i Tranbjerg, 1. november sidste år, og valgte i den forbindelse at rykke det hele »hjem« til Galten-Skovby, hvor hun bor med sin familie.

»Det har gjort det muligt at åbne op for, at folk kan bestille på nettet og komme og hente her i butikken,« forklarer hun.

Kan man så slet ikke komme direkte ind fra gaden og købe slik?

»Jo, det kan man godt. Der bliver nogle varer, man kan købe ved disken og der vil også være nogle kræmmerhuse med blandet slik, som jeg har blandet på forhånd. Desuden får jeg om kort tid en iPad, så man kan lave sin bestilling direkte i butikken - men det er stadig mig, der blander slikket. Og al betaling i butikken forgår via MobilePay,« tilføjer Laila.

Tanken om at blive den nye sukker-pusher i Galten har ikke ligget og ulmet længe. Hun har godt nok længe haft en ide om, at hun gerne vil have en butik på hobbybasis, men hvad det lige præcis skulle være for en slags butik, det var hun ikke sikker på. Først da en bekendt i 2020 fortalte, at hun havde startet en online slikbutik op, faldt brikkerne på plads.

»Det lød simpelthen som det helt rigtige, og jeg sagde til hende, at hvis hun nogensinde hoppede fra, så måtte hun sige til. Det gjorde hun så sidste efterår, og så var det bare med at slå til.«

Klar til firmaordninger

Siden hun overtog butikken har Laila udvidet sortimentet til godt det dobbelte og samtidig har hun sørget for, at der også er bland-selv-slik til veganere og til dem, der ikke vil have slik med gelatine udvundet fra grise. Hun har også oprettet firmaordninger, hvor hun kører ud med en kurv fyldt med blandede kræmmerhuse.

»Det koster ikke firmaet noget som helst hverken i penge eller tid. Jeg kører ud med 12 poser. Når folk køber en pose, så sender de penge til mig via MobilePay og skriver samtidig et kodeord. Så ved jeg, hvornår det er ved at være tid til at forny kurven og komme med friske forsyninger,« forklarer hun.

Sukkertroldens åbningstider er alle tider af døgnet på nettet, men i den fysiske butik bliver åbningstiderne vejledende.

»Man kan komme i kontakt med mig telefoniske mellem kl. 8-16 og lave en aftale om at komme og hente varer. Og er jeg i butikken, så kan man banke på, hvis jeg er herinde.«

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.