»Der bor en bager«: Gl. Rye får ny selvlært bager med speciale i surdejsbageri

36-årige Alexander Nitche slår døren op til det nye bageri, "Der bor en bager", den 2. februar klokken 7.

Artiklens øverste billede
Surdejsbrød bliver omdrejningspunktet for det nye bageri 'Der bor en bager' i Gl. Rye. Arkivfoto

2022 starter godt for Gl. Rye. Byen får nemlig sit helt eget bageri, når Alexander Nitze i februar slår dørene op for ”Der bor en bager” på Ryesgade 14.

»Det bliver et surdejsbageri med et lille sortiment. Til at begynde med så planlægger jeg, at lave to slags brød, to slags boller og to kager. Og så kan man købe en kop friskbrygget kaffe,« fortæller Alexander.


Der bliver mulighed for at sidde udenfor og spise sin bolle og drikke en kop kaffe. Der bliver enkelte siddepladser. Vi håber lidt, det kan blive et lille samlingspunkt.

Alexander Nitze, kommende bager i Gl. Rye

Autodidakt bager

Han kalder sig selv autodidakt bager, for han er ikke uddannet bager. Men det har altid ligget som en gammel drøm, at lave sit eget bageri.

Alexander Nitze åbner i februar bageri med surdejsbrød i Gl. Rye

Alexander flyttede til Gl. Rye for et år siden sammen med sin kone Sidsel. De har i 12 år boet i København, men er vendt tilbage til Sidsels barndomsby sammen med deres tre børn.


Vi er nødt til at en af os tjener penge nu. Vi tør ikke ikke lægge alle æg i en kurv endnu. Men vi har den der lidt romantiske forestilling om, at vi kan leve et lokalt liv, hvor vi bor og arbejder i Gl. Rye, og hvor vi ikke skal bruge en times transportid hver vej

Alexander Nitze, kommende bager i Gl. Rye

Og selvom han ikke er uddannet bager, så vil han nu forsøge at udleve en gammel drøm om at leve af at bage.

»I det sidste halv år har jeg haft et job i et bageri. Ellers har jeg kun bagt hjemme. Jeg har arbejdet indenfor kulturlivet. Men nu passer det ind i mit liv, at prøve bageriet af,« fortæller 36-årige Alexander.

Harmonisk hverdag

Det mindste barn er kun et år gammel, de to næste er henholdsvis tre og otte år gammel. Så udover drømmen om at bage dejligt brød, så er det også i et forsøg på at få familie og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed, at først Alexander og siden Sidsel springer ud som selvstændig bager. For hvis det går godt, sådan rigtig godt, så er det planen, at også Sidsel skal være med i bageriet. Men ikke fra start.

»Vi er nødt til at en af os tjener penge nu. Vi tør ikke ikke lægge alle æg i en kurv endnu. Men vi har den der lidt romantiske forestilling om, at vi kan leve et lokalt liv, hvor vi bor og arbejder i Gl. Rye, og hvor vi ikke skal bruge en times transportid hver vej,« fortæller den autodidakte bager.

Siddepladser udenfor

Han har været ude og købe en æltemaskine, og et køleskab. Han har også købt spulearme og en stikovn. Det var ting, han ikke anede, hvad var, men som han nu ikke kan leve uden.

For det er alt sammen med til at skabe de lækre brød, boller og kager, som Alexander vil berige både lokale og folk, der kommer igennem byen med.

»Der bliver mulighed for at sidde udenfor og spise sin bolle og drikke en kop kaffe. Der bliver enkelte siddepladser. Vi håber lidt, det kan blive et lille samlingspunkt,« siger han.


En god fastelavnsbolle

Der er ikke sådan lige konkurrenter helt tæt på. De nærmeste ligger i Ry, men her har Alexander fundet stor hjælp og vejledning fra Ost og Vin, der også sælger surdejsbrød.

»Mit udvalg bliver i starten noget mindre end deres. Men hvis det bliver en succes, så kommer jeg til udvide sortimentet med tiden. Jeg planlægger allerede nu at lave et par kager, som følger sæsonen. Eksempelvis en fastelavnsbolle. Jeg kan gode lide ideen om et basissortiment. Men så skal det til gengæld være godt. Det skal være en rigtig god fastelavnsbolle,« fortæller Alexander Nitze.

Fra hårnet til bagerhat

Han har tidligere været leder af kulturhuset ”Huset på Magstræde” i København. Han har også haft eget spillested i Aarhus, og han har booket koncerter til Train i Aarhus.

Kulturlivet er jo blevet hårdt ramt af corona. Er det derfor, du skifter branche nu?

»Nej. Jeg har været på barsel med vores yngste, og skulle alligevel finde noget nyt, fordi vi var flyttet hertil. Så tænkte jeg, hvis det skal være, så skal det nu. For får jeg først et arbejde i Aarhus, så ville jeg ikke turde lave skiftet. Her var der lige et oplagt hul i arbejdslivet til at prøve drømmen af,« forklarer han.

Inden den tidligere kulturmand åbner bageriet den 2. februar, så mangler han lige at få et par ting på plads først. I den mere lette ende mangler han at finde den helt perfekte bagerhat.

»Jeg har bagertøjet, men jeg mangler sådan en fin bagerhat. Jeg har gået rundt med hårnet, men jeg synes, jeg skal have noget, der er flottere,« siger han.

A-menneske

Han har af naboer og venner fået at vide, at ”Der bor en bager” nok skal falde ind i et behov, som Gl. Rye har. Men nervøsiteten sidder i ham.

»Der er dage, hvor jeg vågner og tænker: Hvad har jeg gang i!. Men det kan jo ikke gå andet end galt. Nu skal det prøves, og jeg glæder mig meget,« siger Alexander.

Til hans held, så er han ikke noget B- menneske. Han elsker at vågne tidligt og komme i gang. Det passer godt til et bageri. Derfor planlægger han også, at åbningstiden i ”Der bor en bager” skal være fra klokken 7 til eftermiddag.






Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.