Merle, Nanna og Dagmar er glade for deres nye cykelsti

Højboskolen i Hørning har fået en ny cykelsti under Vester Allé. Det fortæller Skanderborg Kommune om i en pressemeddelelse.

Artiklens øverste billede
Nanna, Merle og Dagmar fra fra 3. klasse på Højboskolen i Hørning godkender den nye cykelsti.

»Den er rigtig god!«

Nanna fra 3. klasse på Højboskolen i Hørning cykler i skole hver dag. Det samme gør veninderne Merle og Dagmar. Og de er alle tre ret begejstrede for den nye cykelsti, der er kommet lige ude foran deres skole.

Det skriver Skanderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Flittigt brugt

I foråret rullede Skanderborg Kommune det sidste lag asfalt ud på cykelstien ved Højboskolen, og siden er stien blevet flittigt brugt af skolebørn på vej til time eller på vej på tur, fortæller Lars Nissen, der er SFO-leder på skolen.

Trafiksikkerhedsmæssigt er det helt perfekt. Især for de børn, der bor i den sydlige del af byen og for bilisterne i morgentrafikken, der ikke længere har cyklende børn på kryds og tværs af vejen.

Lars Nissen, SFO-leder på Højboskolen

»Trafiksikkerhedsmæssigt er det helt perfekt. Især for de børn, der bor i den sydlige del af byen og for bilisterne i morgentrafikken, der ikke længere har cyklende børn på kryds og tværs af vejen. Og så er det fedt, at vi kan komme hele vejen til Adslev på stisystemer nu, når vi tager på tur,« siger han.

Den nye cykelsti er anlagt for at gøre det mere sikkert for de bløde trafikanter at komme til og fra skole. Pressefoto

Mange børn cykler

Flere end 500 elever går på Højboskolen, og Nanna, Merle og Dagmar er langt fra de eneste, der er glade for den nye cykelsti. Langt de fleste elever cykler nemlig i skole frem for at blive kørt, fortæller Lars Nissen.

»Vi har stort fokus på at cykle allerede fra 0. klasse. I starten cykler forældrene ofte med, men ret hurtigt vil eleverne gerne selv, og så bliver de egentlig bare ved. Så her på skolen er cykelparkeringspladserne mere end fyldte,« siger han.

I 2022 begynder Skanderborg Kommune at etablere stisystem i et nyt område, nemlig omkring Skovbyskolen i Galten-Skovby, så trafiksikkerheden også her kan blive bedre for de bløde trafikanter.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Skanderborg direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Uge-Bladets nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Uge-Bladet på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Del artiklen