Zoneterapeut åbner i Ry Sundhedshus

Lotte Aaes tager fra 1. december ugentligt imod patienter i Ry Sundhedshus under navnet Aaes Zoneterapi.

Artiklens øverste billede
Lotte Åes giver fra 1. december zoneterapi i Ry Sundhedshus hver onsdag. Pressefoto

»Det har været en drøm længe, så jeg er rigtig glad for, at det nu kan lade sig gøre. Jeg glæder mig til at kunne hjælpe endnu flere. Som regel skal der jo ikke andet end et par behandlinger til, for at klienten mærker en forskel,« siger Lotte Aaes.

For mig er det vigtigt at se på det hele menneske, og hvad der ellers kan være af årsager til de problemer, mine klienter kommer med. Så ud over zoneterapien kigger jeg også meget på kost og ernæring og taler med klienten om, hvad der ellers tumles med

Lotte Aaes

Hun har gennem flere år taget mod zoneterapi-klienter ved siden af sit job som skolesekretær. Men 1. december udvider hun og slår hver onsdag dørene op for behandling i Ry Sundhedshus under navnet Aaes Zoneterapi. Her er der fokus på både zoneterapi, velbefindende og kost, for ifølge Lotte hænger tingene selvfølgelig sammen.

Det hele menneske

Det fremgår af en pressemeddelelse fra hende.

Sammen med zoneterapien kigger hun som den største selvfølgelighed også på klienternes generelle velbefindende og kost.

»For mig er det vigtigt at se på det hele menneske, og hvad der ellers kan være af årsager til de problemer, mine klienter kommer med. Så ud over zoneterapien kigger jeg også meget på kost og ernæring og taler med klienten om, hvad der ellers tumles med. Det er rigtig vigtigt, for det er jo sammenhæng,« siger Lotte Aaes.

Og med netop den kombination har hun oplevet at gøre en kæmpestor forskel for sine klienter, og dét er en stor drivkraft for hende.

Ikke noget hokus-pokus

Paletten af hendes klienter er da også meget bred. For eksempel har hun klienter med migræne eller gener ved overgangsalderen, unge mennesker med skolevægring, ondt i maven eller hovedet. Foruden babyer, der lider af kolik, fordøjelsesproblemer eller ikke sover om natten. Alt sammen noget, der er tegn på en ubalance, som zoneterapien kan afhjælpe.

Og ifølge Lotte er der ikke noget hokuspokus ved zoneterapi. For i bund og grund stimulerer man gennem tryk bestemte steder blot de indre organer, kredsløbet, lymfe, væv og energisystem, så man medvirker til øget tilstrømning af energistoffer i celler og væv. På den måde hjælpes kroppen på vej til at skabe balance i eventuelle ubalancer.

»Hvis man for eksempel døjer med migræne, så er der måske en ubalance i lever eller galde, vi skal kigge på. Eller måske har man allergiproblemer, fertilitetsproblemer, forstoppelse, angst, ADHD, gigt, stress, øreproblemer, som skal afhjælpes,« forklarer Lotte.

Lotte Aaes er uddannet zoneterapeut på Zoneterapiskolen Aros med efteruddannelsesforløb fra Holistica Medica med fokus på psykologiske sammenhænge og psykoneuroimmunologi. Foruden zoneterapi tilbyder Lotte også øreakupunktur og kostvejledning. Nu glæder hun sig til at blive en faglig del af Sundhedshusets behandlerteam af læger, fysioterapeuter, diætister, psykolog osv. – og nu også en zoneterapeut. Ved siden af sit arbejde i Aaes Zoneterapi er Lotte Aaes også skolesekretær på Gudenåskolen. Det fortsætter hun med.

Læs også

Del artiklen