Højt smitteniveau i Skanderborg: Nye anbefalinger efter ny incidensgrænse

Sundhedsmyndighederne justerede mandag incidensgrænsen for kommuner og sogne. Grænserne sænkes fra 1000 til 800 smittede pr. 100.000 indbyggere for sogne, og fra 500 til 400 pr. 100.000 indbyggere for kommuner.

Artiklens øverste billede
Skanderborg Kommune har en aktuel incidens på 445 og derfor træder en række anbefalinger nu i kraft for skoler og dagtilbud. Illustration: Peder T. Poulsen, JP

Skanderborg Kommune har en aktuel incidens på 445 og derfor træder en række anbefalinger nu i kraft for skoler og dagtilbud - inklusiv dagplejen - i hele kommunen. Desuden anbefaler sundhedsmyndighederne, at borgere i Skanderborg Kommune lader sig teste, og at de bliver vaccineret. Det skreiver kommunen i en pressemeddelelse.

Det betyder, at de anbefalinger, der sidste uge blev givet for Fruering Sogn - herunder Virring Skole og institutionen Bakkedraget - nu er gældende for alle skoler og hele 0-6-års-området i kommunen.

»Vi kender de rutiner og forholdsregler, vi nu skal sætte i værk på skoler og daginstitutioner i hele kommunen, for vi har prøvet det før. Lige nu er skoler og daginstitutioner i gang med at iværksætte de praktiske tiltag og med at orientere de grupper, der bliver berørt. Samtidig er vi naturligvis i tæt kontakt med sundhedsmyndighederne,« oplyser direktør Frederik Gammelgaard.

Anbefalingerne gælder indtil kommunen har haft syv dage i træk med en incidens under 400.





bo

Læs også

Del artiklen