Rideterapi: »Jeg vil skabe en tryg ramme for dem, der har det svært.«

Ane Rikskov har startet Rikskov Rideterapi, som er et tilbud til børn, unge og voksne med særlige behov og lidelser som stress, angst og depression.

Artiklens øverste billede
I særligt tilrettelagt ridning er der udover at træne ridning og håndtering af hesten også fokus på sansestimulering, motorik og træning af sociale færdigheder. Foto: Ane Rikskov

Et nyt ridetilbud til børn og voksne med særlige behov er netop startet i Tåning i Skanderborg.

Det er Ane Rikskov, der står bag initiativet, som er opstået af en helt særlig interesse for børn og unge, som har det svært i institution eller skole, fortæller hun.

Dyr dømmer os ikke, og vi kan ikke blive flove, når vi er sammen med dyr.

Ane Rikskov, indehaver.

Hun er uddannet folkeskolelærer og er netop ved at afslutte en rideterapiuddannelse på VIA UC.

»Jeg vil meget gerne skabe en tryg ramme for dem, der ikke kan se sig i et almindeligt ridecenter, eller en anden fritidsaktivitet som håndbold eller spejder, og hvor ridningen er tilrettelagt efter de udfordringer, de har,« siger Ane Rikskov.

Et socialt fællesskab

Hos Ane Rikskov er brugerne typisk børn med autismespektrumforstyrrelser, ADHD, angst eller depression. Nogle har også flere diagnoser end en, og det er derfor vigtigt for Ane Rikskov, at ridningen bliver et frirum og en mulighed for at være en del af et fællesskab.

»Mange af de her børn og unge har det i forvejen svært i institution eller i skolen, og her kan ridningen og samværet med hesten i en pædagogisk ramme også bruges som et socialt sammenspil. Børnene får mulighed for at skabe en ny fortælling, hvor de træder ind i en ny arena og måske opdager nye sider af sig selv,« siger hun.

Ridningen kan også bruges til at øve sociale færdigheder. Noget, som børnene kan have svært ved i det daglige.

»Derudover nyder mange af de børn, som kommer og rider, samværet med hesten. Dyr dømmer os ikke, og vi kan ikke blive flove, når vi er sammen med dyr. Det kan være befriende for mange børn,« siger Ane Rikskov og fortsætter:

»Det giver dem en mulighed for at lære nyt og for at blive dygtig til noget, og det er vigtigt for mig, at det er en positiv oplevelse. De her børn får ofte meget negativ opmærksomhed andre steder, så her har jeg fokus på det positive,« siger Ane Rikskov.

Selvom langt de fleste brugere lige nu trænes på tomandshånd, så har Ane Rikskov også et håb om et fællesskab.

»Jeg vil meget gerne gøre noget godt for den enkelte, men jeg ønsker også på sigt at lave grupper og på den måde danne fællesskaber med hesten som det fælles tredje.«

Et specialiseret tilbud

Tidligere har Ane Rikskov arbejdet sammen med sin søster på Hylke Ridecenter i Skanderborg. Et ridecenter med fokus på ridefysioterapi. De to søstre har stadig en del faglig sparring og samarbejde.

Men hun har samtidig haft tankerne om at stifte noget andet; et mere specialiseret ridetilbud, ligesom hun også har haft drømmen om at drive egen virksomhed.

Hun tilbyder derfor to muligheder. Rideterapi, som er behandling for børn, unge og voksne med forskellige lidelser som angst, stress, depression og derudover særligt tilrettelagt ridning, som ikke er terapi, men derimod tænkt som en fritidsaktivitet for børn og unge med særlige behov. Det kan være forskellige udviklingsforstyrrelser eller nedsat psykisk og fysisk funktionsevne

»Det her er ikke et stort ridecenter, men et mindre tilbud, hvor jeg er optaget af at tænke naturen med i forløbet. Det adskiller sig fra andre ridetilbud ved at specialisere sig i rideterapi og særligt tilrettelagt ridning til børn og voksne med diagnoser,« siger hun.

I rideterapi spiller hesten naturligvis en stor rolle. Den er et både intuitivt og sensitivt dyr, som fornemmer og reagerer på fremtoning og kropssprog, fortæller Ane Rikskov, der håber, at kendskabet til ridning som terapi bliver endnu mere udbredt med tiden.

»For mig handler det om at skabe et sted for dem, som har det svært og give dem muligheden for også at kunne fortælle andre om deres sport. Præcis ligesom andre unge og voksne.«

Indenfor rideterapi og særligt tilrettelagt ridning er målet ikke nødvendigvis at blive dygtig til at ride, det er derimod det at få mulighed for at udvikle sig i samspillet og relationen med hesten, der er i fokus.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.