Anebjerg Skov inspirerer til mere skovrejsning i Skanderborg Kommune

Snart bliver skovlandskab mellem Højvangen, Stilling-Gram og Fruering endnu større. Byrådet har i forbindelse med budget 2022 besluttet at udvide samarbejdet med Naturstyrelsen, så 20 hektar øst for Fruering indlemmes i Anebjerg Skov. Det oplyser Skanderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklens øverste billede
På godt og vel et årti er et varieret skovlandskab vokset frem mellem Højvangen, Stilling-Gram og Fruering. Siden de første træer blev plantet i 2009 er Anebjerg Skov vokset til 200 hektar. Og snart bliver skoven endnu større.

Anebjerg by og Anebjerg Skov mellem Højvangen, Stilling-Gram og Fruering er et kombineret by- og skovrejsningsprojekt.

Sideløbende med at de nye boligområder er skudt op har Naturstyrelsen etableret det store skov og naturområde.

Opkøb af arealerne er medfinansieret af Skanderborg Kommune og Skanderborg Forsyning. Udover flere bynære skovarealer hvor både naturen og borgerne kan få plads, er formålet med skovrejsningen at beskytte grundvandet til fremtidig drikkevandsindvinding.

Borgmester Frands Fischer glæder sig over den nye bynære skov.

Fra Fælleden kan vi hver dag kigge ud over skoven og se, hvor mange, der faktisk kommer i skoven. På gå- og løbeben, på cykel, til hest, med hund eller barnevogne. Det er faktisk helt fantastisk at se.

Frands Fischer.

»Fra Fælleden kan vi hver dag kigge ud over skoven og se, hvor mange, der faktisk kommer i skoven. På gå- og løbeben, på cykel, til hest, med hund eller barnevogne. Det er faktisk helt fantastisk at se, og så samtidigt vide, at ”skoven arbejder for os”, og skaber rent drikkevand, gode levesteder for dyr og planter, og klimasikre blandt andet vores eget hus her på Fælleden mod oversvømmelser, fordi regnvandet forsinkes gennem skovens åbne vandløb. Lige nu er træerne ved at skifte til flotte efterårsfarver. Det er oplagt at tage herop i efterårsferien og gå en tur på en del af de mange stier i området,« siger Frands Fischer og tilføjer:

»Der skal lyde en stor tak for det gode samarbejde til Naturstyrelsen, Skanderborg forsyning og områdets landmænd, som har afstået jord til projektet. Det er dejligt, at skoven er vokset frem så hurtigt til glæde for så mange borgere.«

Inspiration til nye samarbejder

Med afsæt i de gode erfaringer med Anebjerg Skov ønsker parterne at undersøge mulighederne for et tilsvarende samarbejdsprojekt sydøst for Hørning, hvor ny skov og natur kan blive til glæde for borgerne i Hørning, beskytte grundvand og bidrage til kommunes arbejde med at blive CO2 neutral ved at binde store mængde CO2 i skovens træer.

I Naturstyrelsen glæder man sig også over udsigten til et muligt fortsat samarbejde med Skanderborg Kommune om skovrejsning.

»Vores samarbejde om bynær skovrejsning bidrager til intet mindre end 11 af FN’s 17 Verdensmål for lokal handling. Ud over de værdier skovrejsning ved Hørning kan tilføre lokalt, vil et nyt samarbejdsprojekt være et vigtigt bidrag til Naturstyrelsens arbejde med at udmønte den nationale målsætninger om, at skovlandskaber med tiden skal udgøre 20-25 pct. af Danmarks areal,« siger skovrider Søren Hald.

Den nationale målsætning om skovlandskaber blev vedtaget af Folketinget i 1989, og er sidenhen fastholdt af skiftende regeringer som et vigtigt virkemiddel i forhold til samfundsmæssige målsætninger og forpligtigelser i relation til både drikkevandsbeskyttelse, biodiversitet, klimaindsat, vandkvalitet og folkesundhed.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Skanderborg direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Uge-Bladets nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Uge-Bladet på listen og tryk tilmeld.
d

sas

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen