Valgmøde i Ry

Ry Rotary Klub inviterer til valgmøde på Hotel Ry med deltagelse af fire politikere.

Ry er et smørhul med masser af natur og søer, som tiltrækker rigtig mange mennesker. Tilflytningen har været stor og Kildebjerg er snart færdigudviklet. Rigtig mange familier ønsker også i fremtiden at flytte til Søhøjlandets perle, men kan udviklingen følge med? Om godt en måneds tid skal borgerne til stemmeboksene. Men hvem skal man betro sin stemme? Hvilke visioner har politikerne med Ry?

Ry Rotary Klub har derfor besluttet at genoptage de gode gamle valgmøder og inviterer alle interesserede indenfor til halvanden times intensivt valgmøde på Hotel Ry torsdag 14. oktober kl. 18.30.

Frands Fischer (A), Jens Szabo (V), Thomas Cordtz (C) og Claus Leick (F) stiller op til KV21., men hvad er deres tanker og visioner for Ry by og området?

Meget er i spil

På Udviklings- og Erhvervskonferencen på Ry Højskole tirsdag 12. oktober - arrangeret af Fælles Om Ry og Ry Rotary - kom mange nye og visionære ideer på bordet fra bl.a. professionelle byplanlæggere og arkitekter. De lokale politikere var til stede, men tør de samle ideerne op og føre dem ud i livet, eller har de helt andre tanker om fremtiden for Ry?

På konferencen var bl.a. en omlægning af Knudhulevejen i spil. Knudsø blev nævnt som et muligt omdrejningspunkt for nye spændende bebyggelser nord for søen ved bl.a. Tulstrup. Skal fremtidens industriområde længere væk fra Ry? Skal vi kunne cykle på arbejde?

Hvordan prioriteres naturen fortsat højt i en voksende by? Meget er i spil, og fejler strategien vil kommende generationer lide under det. Hvordan ser politikerne Ry by om 10 eller 20 år? 

Ry Rotary Klub

Hvordan prioriteres naturen fortsat højt i en voksende by? Meget er i spil, og fejler strategien vil kommende generationer lide under det. Hvordan ser politikerne Ry by om 10 eller 20 år?

Hvordan skal idrætsfaciliteter, skole og børnehaver udbygges for at kunne efterspørge den øgede tilflytning? Hvad med en svømmehal, når nu Ry ligger lige midt i Søhøjlandet? Om ikke mange år er ”letbanen” mellem Silkeborg og Aarhus en realitet. Hvad betyder det for togforbindelser til Ry?

Der er mange spørgsmål at få svar på. Alle er velkomne - ingen tilmelding.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Skanderborg direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Uge-Bladets nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Uge-Bladet på listen og tryk tilmeld.
d

gs

Læs også

Del artiklen