"Stå ved dig selv og vær stolt": Regnbueflaget gik til tops på Låsby Skole

Låsby Skole satte fredag med en Pride Parade gennem byens gader punktum for en uge med fokus på seksuelle minoriteter og anderledes kønsopfattelser.

Artiklens øverste billede
Tino-Emil Kirk (tv) Ettrup, Astrid Elisabeth Green Hertz, Nana Lyngaa Harremoes, Emma Laursen og Joshua Hill er enige om, at ugen med fokus på seksuelle minoriteter og anderledes kønsopfattelser har givet dem et tættere fællesskab og større forståelse for hinanden. Foto: Grethe Bo Madsen

Har du det godt med dig selv og trives du i din hverdag, så har du også meget bedre muligheder for at lykkes med at lære. Det er - lidt forsimplet - filosofien bag Låsby Skoles Pride Week. And what a week! I en uge har Pride-flaget prydet skolens flagstang, mens de knap 100 elever i udskolingen inddelt i grupper har fordybet sig i arbejdet med hver sit bogstav i paraplytermen LGBTQAI+.

Skoleleder Peter Bech åbnede ballet mandag med en tale til eleverne om at kunne rumme hinanden og hylde mangfoldigheden.

»Den her uge handler først og fremmest om, hvordan det er, vi ser og omgås hinanden. Nogle har en anden kønsidentitet, nogen kommer fra anderledes familietyper, og nogle kommer fra andre kulturer. Vi skal hylde mangfoldigheden og fejre, at vi er forskellige,« forklarer han og peger på, at ugen også skal være med til at klæde de unge på, så de forstår, hvad debatten om LGBTQAI+ handler om. At det ikke er sort hvidt, men netop regnbuefarvet.

Nogle af dem, der har en anderledes seksualitet, som de måske tidligere holdt for sig selv, tør godt være mere åbne omkring det nu, fordi de ved, folk nu er mere accepterende

Emma Larsen, 8. x, Låsby Skole

»I vores perspektiv er ugen en del af det trivselsarbejde, vi har med eleverne. Vi er en MOT-skole, hvor vi i udskolingen generelt har fokus på, at de unge skal turde være sig selv, turde sige nej og turde vise omsorg for andre. At skille sig ud kan være meget svært i et samfund, hvor vi er så homogene. Især som teenager, hvor man er i fuld gang med at skabe en identitet. Hvem er jeg, og hvad er jeg. Det er vigtigt, eleverne tør stå ved sig selv og være stolt af den, de er, og ikke tilpasser sig andres normer.«

Ugen blev rundet af med en Pride Parade gennem Låsby, hvor flere borgere havde taget opstilling for at se optoget. Foto: Grethe Bo Madsen

Større forståelse for hinanden

I løbet af ugen har de unge blandt andet lavet en pride-folder, som de har været rundt og lægge i postkasserne i byen. Ugen blev rundet af med en vaskeægte Pride Parade gennem Låsby, men inden da satte Tino-Emil, Emma, Joshua, Nana og Astrid tid af i programmet til at uddybe, hvad de har fået ud af en uges fordybelse i seksuelle minoriteter og anderledes kønsopfattelser.

»Det har faktisk været superfint og en god måde at lære om de forskellige retninger. Det er vigtigt, man lærer om det, så man har større forståelse for andre, der ikke er ligesom en selv,« siger Nana, mens de andre nikker bifaldende.

»Det betyder rigtig meget, fordi man så også meget bedre kan være en støtte og give opbakning. Som homoseksuel er jeg i hvert fald superglad for at gå på en skole, der støtter op på den her måde,« tilføjer Tino-Emil.

De fem er enige om, at ugen med pride som fællesnævner også har været med til at fjerne fordomme og styrke fællesskabet.

»Der er mange, der tidligere har haft svært ved at acceptere folk, der er anderledes. Men når man så har mulighed for at sætte sig ind i, hvad det egentlig handler om, så fjerner det en helt masse fordomme. Folk har helt sikkert fået rykket på nogle grænser,« konstaterer Astrid .

På tværs af udskolingen har eleverne været delt ind i grupper, som har fordybet sig i hvert sit bogstav indenfor paraplytermen LGTBQAI+. Her det international Lespian Pride flag. Foto: Grethe Bo Madsen

Farvel til fordomme

Det får Joshua til at tage ordet: »Man kan nemt have fordomme, når man ikke ved nok om tingene. Nu hvor vi er dykket ned i området, så har folk lagt deres fordomme væk. Jeg var nok selv lidt halv-homofobisk, da ugen begyndte. Nu har jeg virkelig fået rykket ved mit syn på andre og forstår dem meget bedre,« indrømmer han.

Hverdagen sammen i udskolingen er de unge også ret sikker på vil være forandret i positiv retning.

»Der er helt sikkert et større fællesskab nu. Vi har haft mange snakke om køn og seksualitet på tværs ag grupperne og ingen har været fordømmende overfor andre. Nogle af dem, der har en anderledes seksualitet, som de måske tidligere holdt for sig selv, tør godt være mere åbne omkring det nu, fordi de ved, folk nu er mere accepterende,« konkluderer Emma.

For skoleleder Peter Bech har ugen blandt andet været en vigtig brik i skolens arbejde med at støtte op om de unges trivsel. Foto: Grethe Bo Madsen


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.