Kunstbygning: Hæder og ære til afdød kunstner i Ry

Initiativgruppe arbejder på at rejse en kunstbygning i Ry for kunstneren Anna Klindt Sørensen

Artiklens øverste billede
Anna Klindt Sørensens Have er offentlig tilgængelig. F.v. Ann-Marie Bjørn Kristensen, Sus Haugland, Julie Hartmann og Trine Jeppesen fra henholdsvis initiativgruppen og ambassadørgruppen, der arbejder på at få bygget den kunstbygning i haven, som kunstneren selv åbnede mulighed for inden sin død i 1985. Foto: Anette Bonde.

Kunstneren Anna Klindt Sørensen var i brede kredse i Danmark en højt anerkendt og respekteret kunstner. I hendes hjemby Ry var der knap så meget fejring og festivitas omkring hende, mens hun levede, og heller ikke ved hendes død. Nu vil en initiativgruppe ære hendes minde som en Ry-borger, der både bør vises anerkendelse for sin kunst, og helt berettiget får den kunstbygning, som hun selv banede vejen for inden sin død i 1985.

Ønsket er at etablere ’Anna Klindt Sørensen Kunstbygning’ i hendes have på Enghavevej i Ry med skiftende udstillinger, at få genopført hendes Søhytte og etablere bedre adgang til Møllesøen i den nederste del af Anna Klindt Sørensen Have, og endelig at skabe et nyt og aktivt kunstcenter i Ry med udstillinger, events og klassiske koncerter. Kunstbygningen tænkes opført via fondsmidler og drevet af frivillige Ry-borgere.

Tiden er modnet. Før havde man svært ved at anerkende hende lokalt. Nu kan man måske få øje på den kunstner, hun var

Ann-Marie Bjørn Kristensen, initiativgruppen

»Vi har her en autentisk historie, som vi kan være stolte af i Ry. Anna Klindt Sørensen kan lyse hele Ry op, det vil vi gerne være med til, for det har hun fortjent,« understreger Julie Hartmann fra initiativgruppen.

Initiativgruppen tæller otte Ry-borgere, der støttes af en ambassadørgruppe på syv kendte Ry-borgere med en baggrund i kunst og lokalpolitik.

Initiativgruppen arbejder også på at få reetableret Anna Klindt Sørensens søhytte, der lå placeret lige bagved, fra venstre, Ann-Marie Bjørn Kristensen, Sus Haugland, Julie Hartmann og Trine Jeppesen. Foto: Anette Bonde.

Ambassadører fortæller

Tirsdag 21. september klokken 19 inviterer initiativtagerne til borgermøde i ’Udsigten’, Kvickly Ry med information om Anna Klindt Sørensen og planerne om at bygge en kunstbygning i hendes navn. Samme aften klokken 21 starter den stiftende generalforsamling for ’Støtteforening for Anna Klindt Sørensen Kunstbygning i Ry’.

Ambassadørgruppen, der består af billedkunstner Birgitte Ejdrup Kristensen, tidligere byrådsmedlem Mie Bergmann, tidligere borgmester Jonna Grønver, billedkunstner Jon Gislason, tidligere plejehjemsleder Toni Bak Jepsen, scenograf og billedkunstner Sus Haugland, og rektor på Tørring Gymnasium Johannes Grønager, vil fortælle om kunstneren. Nogle af dem har kendt hende, mens hun levede, og andre har kendt hende som billedkunstner.

Samme aften vil arkitekt Hans Lyngsgård præsentere sit arkitektforslag.

Der er allerede nu åbent for tilmelding til støtteforeningen.

Indgangen til Anna Klindt Sørensens Have. Foto: Anette Bonde.

Opnåede flere medaljer

Anna Klindt Sørensen fik gennem sit virke mange påskønnelser for sin kunst. De største var Eckersberg-medaillen i 1963, Thorvaldsen-medaillen i 1976, Tagea Brandts legat, J.C. Jacobsens Mindelegat, og hun opnåede også i 1980 at blive æresmedlem af Kunstakademiet i København. Hun modtog ligeledes livslang kunstnerstøtte.

Ry-kunstneren blev født i 1899 og fandt tidligt sin vej ind i en kompromisløs og farverig kunstnerkarriere. Gennem hele sit liv talte hun de kvindelige kunstneres sag.

I 1919 blev hun optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi, men hun forlod det allerede i 1920 i protest mod ansættelse af en omstridt rektor. I 1922 rejste hun til Paris og søgte inspiration i byens kunstmiljø og studerede i de efterfølgende år på tre malerskoler hos anerkendte kunstnere, blandt andet Fernand Legér. Anna Klindt Sørensen boede i Paris i seksten år, fra 1922 til 1938.

Efter at være vendt tilbage til Danmark arbejdede og boede hun i årene herefter i blandt andet København, på Bornholm og i Ry. Hun foretog også en del rejser i Europa og i Afrika.

Arvede Petersborg

Som 63-årig arvede hun i 1962 Villa Petersborg efter sin mor, og her bosatte hun sig. I 1963 bestemte hun i sit testamente, at der efter hendes død skulle oprettes en fond med det formål at bevare Petersborg som museum og udstillingsbygning for kunst, eller alternativt at uddele et fortjenstlegat til kvindelige kunstnere. Hun etablerede en kunstsamling af egne og andres værker og boede i villaen, indtil hun i 1979 flyttede på plejehjemmet Søkilde i Ry.

Petersborg stod nu tomt, og efter indbrud og ildspåsættelse og efter aftale med Anna Klindt Sørensen kom hendes kunstsamling i depot på Silkeborg Kunstmuseum. Senere kom de med to dygtige museumsfolks mellemkomst i slutningen af 1980’erne til Janus Vestjyllands Kunstmuseum som gave. Det var Troels Andersen, tidligere leder af Silkeborg Kunstmuseum, og Dorte Kirkeby Andersen, museumsinspektør på Kunstcentret Silkeborg Bad.

I dag viser det sig at være en viselig ordning i forhold til dem, der herefter står med opgaven at formidle hendes kunst.

»På den måde kan vi have rådighed over Anna Klindt Sørensens værker til skiftende udstillinger uden at have forpligtelserne med forsikring, opbevaring med mere,« konstaterer Sus Haugland, en af ambassadørerne for Anna Klindt Sørensen.

Huset blev solgt til private

Anna Klindt Sørensen døde i 1985 på plejehjemmet, og nu blev Legatbestyrelsen for Anna Klindt Sørensens fond nedsat. Kort efter opgav man ideen om et kvindemuseum i Petersborg på grund af manglende midler til at oprette og drive et museum, og Petersborg blev tvangssolgt til Ry Kommune. Nogle måneder senere oprettede en kreds af borgere i Ry en forening til oprettelse af Anna Klindt Sørensen Museum i Ry.

I 1988 blev alle planer om et museum i huset imidlertid forpurret ved at byrådet i Ry med en enkelt stemmes flertal nedstemte museumsforeningens bud på 501.000 kroner og vedtog at sælge til en privat køber, der ville indrette to ejerlejligheder i villaen. Salgsprisen var 675.000 kroner.

»Vi ved, at vi står med en stor kunstner, der var anerkendt i sin samtid for sin kunst, men ikke af lokalpolitikerne. En guldfugl, som man ikke så,« mener Trine Jeppesen, initiativgruppen.

En del af haven lod kommunen stå i kunstnerens navn som offentlig bypark, Anna Klindt Sørensens Have. Den er frit tilgængelig og ganske fin som den ligger ned mod søen.

Hun var sin egen

Anna Klindt Sørensen var sin egen og bekymrede sig ikke om, at hun stak lidt ud fra det gængse. Hun gik i det tøj, hun havde lyst til, og blev af mange anset for en særling. Dette var nok med til at skygge for den omstændighed, at hun vitterligt var en dygtig kunstner, mener Sus Haugland.

»Hvor hun måske virkede provokerende på sin samtid, når hun kom gående i sin persianerpels, Jesus-sandaler holdt sammen med selvbindergarn og iført sin fine hat, kan vi i dag tænke kærligt på hende over alle de gode historier vi har om hende i Ry, hvor hun kommer fra.«

»Tiden er modnet. Før havde man svært ved at anerkende hende lokalt. Nu kan man måske få øje på den kunstner, hun var,« konkluderer Ann-Marie Bjørn Kristensen, initiativgruppen.


Læs også

Del artiklen