Madfærd-Mie er Årets Madsjæl

Mie Reihs, stifter af og direktør for Madfærd ved Mølleskolen i Ry, er af Arla blevet kåret som Årets Madsjæl.

Artiklens øverste billede
Mie Reihs Hegnar har udviklet et koncept for Madfærd på skoler, som nu kører på Mølleskolen i Ry på tredje år. Foto: Anette Bonde.

»Det er dejligt med denne anerkendelse. Jeg og Madfærd har en drøm om at udbrede konceptet, og nu er det løftet helt op på nationalt niveau. Jeg håber, at det kan være et lokalt og et politisk signal til at gentænke vores skolemad og prioriteringen af skolemåltidet,« siger en glad Mie Reihs, direktør i Madfærd, fra København, inden hun begiver sig hjem til Ry igen som vinder af hovedprisen i Arlas Generation Food Award.

Prisen som Årets Madsjæl er selvfølgelig en kæmpe anerkendelse for mig, men i særdeleshed også for Madfærd og Mølleskolen i Ry

Mie Reihs, stifter af og direktør for Madfærd

»Prisen som Årets Madsjæl er selvfølgelig en kæmpe anerkendelse for mig, men i særdeleshed også for Madfærd og Mølleskolen i Ry. Sammen har vi udviklet et skolemadskoncept, der bevæger skolens madkultur og hvor madglæde er en fastforankret del af skolelivet. Det har selvfølgelig krævet en stor indsats af os alle, og derfor er det også skønt at få dette blåstempel ved Generation Food Award. Jeg håber, at det vil åbne endnu flere døre,« tilføjer hun.

Bobler og galla

Arlas årlige Generation Food Award blev afholdt mandag i denne uge på Industriens Hus i København med rød løber, bobler og galla. Mie Reihs, stifter af Madfærd på Mølleskolen i Ry, var nomineret som den ene af tre i hovedprisen ’Årets Madsjæl 2021’. De øvrige i denne kategori var henholdsvis en kok der involverer børn i den daglige madlavning i en børneinstitution, og en halinspektør i et multihus, hvor han åbner voksne og børns sanser for og lyst til sund mad.

Dommerne hos Arla kunne imidlertid ikke stå for Mie Reihs’ enestående initiativ med Madfærd. Her opnår hun ikke alene at skabe madglæde og madmod hos skolebørn i form af veltillavet skolemad som alternativ til madpakken. Hun sørger også for at give børnene madkompetencer og handlekompetencer til at træffe sunde valg sammen med kammeraterne på ugens madtjans. Ovenikøbet kobler hun det med en vellykket integrationsindsats i samarbejde med Kompetencecenter Skanderborg.

Der var i alt 10 kategorier i konkurrencen. Blandt de nominerede var også velrenommerede navne som Blomsterberg, Vladimir og Gorm.

300 elever på Madfærd

Siden starten på Madfærd ved skoleårets start i 2019 har cirka 300 elever deltaget i færden mod sunde madvaner og lyst til at tilberede sin egen og familiens mad.

Madskolen er for 5. og 6. årgang, og eleverne laver mad en uge ad gangen. De mikses på tværs af årgang og klasser, cirka 10 ad gangen, møder i køkkenet fra klokken 7.30 til cirka 14.30 og har så ved skoledagens slutning bespist de cirka 400 af skolens elever, der i dag er tilmeldt frokostordningen. Mølleskolen har cirka 1000 elever, og siden starten har der været en støt stigende kurve med hensyn til antal tilmeldte.

»Vores oplevelse er, at børnene forstår madkvalitet og sætter pris på måltidsfællesskabet. Maden betyder også noget for elevernes snak på kryds og tværs af klasser, for eksempel når de små elever siger tak for mad til de større elever, der har stået i køkkenet,« siger Mie Reihs.

Hun understreger, at madpakker stadig har en stor og naturlig plads på skolen.

En frokostret koster 25 kroner og et mellemmåltid 5 kroner.

Ikke børnemad

Denne dag står menuen på chili sin carne med dampede ris og blommekompot. Dagen før var der blomkålssuppe med suppehorn og foccasiabrød, og i morgen er det duften af fiskefrikadeller med rugbrød, remoulade og agurk, der breder sig i køkken og klasseværelser. Mellemmåltider er for eksempel frugt, bolle, youghurt, knækbrød eller pandekager.

Pointen med Madfærd er, at det ikke kun er børnefavoritter, der skal tilberedes og serveres.

»Vi vil bevæge madglæden og bevæge madmodet. Børnene kommer til at stole på, at de kan li’ maden, og så tør de smage på noget mere. Det betyder, at de begynder at spise meget mere varieret, og i sidste ende bevæger det børnenes sundhed og deres madvaner.«

Mie Reihs fik ideen til Madfærd-konceptet, men hun deler rask glæden og æren for dets succes med skolens ledelse, lærergruppen, forældrene og selvfølgelig eleverne.

»Den færd vi er på, at lave mad i skolen, betyder at det gøres til en prioriteret del af hverdagen - det er noget, vi er fælles om, og det er blevet en del af skolens kultur. Der dufter af mad på skolen, og man tager sig tid til at nyde maden.«

En bid af månedens menu. Privat foto.

Det virkelige liv

Det er rigelige mængder, der skal skrælles og snittes, røres med mere, når der skal laves mad til 400 elever, og der skal røres i kæmpegryden med en stor padleåre, når den varme mad er over blusset.

Mie Reihs fortæller, at ingen af eleverne sætter sig og siger, at de ikke gider lave maden.

»Det er det virkelige liv, det her. De ved, at det de laver ikke er ligegyldigt - de 30 kilo gulerødder og de 40 kilo løg skal snittes, suppen skal smages til, nakkefileten skal marineres ... Det motiverer dem. Og de får anerkendelsen straks, når maden er serveret.«

En spørgeskemaundersøgelse for nylig viste, at 95 procent glæder sig til at være i madskole, 100 procent er stolte af at lave mad, 100 procent mener at det er hårdt, 100 procent vil gerne på madskole igen - og 100 procent siger nej til at have det som fast arbejde.

Bidrager til dansk madkultur

Eleverne får i køkkenet hjælp af en kok og en eller flere madhåndværkere. Madhåndværkerne er lokale borgere, der er i et afklaringsforløb, i praktik eller i to-årige elevansættelser via Kompetencecenter Skanderborg. Madhåndværkerne består både af køkkenuddannet fagligt personale og integrationsborgere.

»Kan vi være løftestang i den lokale integration, er det yderst glædeligt. Disse borgere er med til at overlevere en madkultur til skolebørnene,« noterer Mie Reihs.

Hun henviser til, at kun 7 procent af alle børn er med i madlavningen derhjemme, ifølge en aktuel rapport, Børn, unge og mad, fra 2020.

»Den danske madkultur er udfordret i dag, Der findes jo andre kulturer hvor det at lave mad er et samlingspunkt og et udgangspunkt for at være sociale med hinanden. Det er det, disse integrationsborger bidrager med - de kommer med noget til fællesskabet, der giver ringe i vandet og vækker genklang til børnene i Madfærd.«

Vil udbrede konceptet

Både skoleledelser, skolebestyrelser og forældre på skoler i Skanderborg og i andre kommuner har vist interesse for Madfærds koncept. På grund af corona har initiativet været sat i venteposition, men Mie Reihs forventer, at der snart kommer luft under det igen.

»Tiden er modnet, og både børn og forældre er klar. vi er på vej derhen.«

Den største udfordring rundt omkring har været at få lavet en full scale-model, der passer til den enkelte skole, blandt andet med at få etableret de nødvendige faciliteter.

»Men vi har i hvert fald et koncept her, så vi kan sige ’Tag vores koncept’. Det er testet og afprøvet, og vi har gjort vores erfaringer.«


Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen