"Det er hunde-hamrende svært at bryde tabuet"

Omkring 1800 børn og unge i Skanderborg - to i hver skoleklasse - vokser op i et hjem med alkoholmisbrugende forældre. BRUS er et tilbud til dem om hjælp til at bryde tabuet, få fokus på egne følelser og behov og komme videre i livet.

Artiklens øverste billede
De fleste, der henvender sig til BRUS-behandler Dorthe Wirring, er fra 11 år og op. Gennem enesamtaler forsøger hun at ændre deres fokus, så de får sat ord på de følelser, der fulder, og igen lærer at lytte til egne ønsker og behov. Foto: Grethe Bo Madsen

Rundt omkring i Skanderborg Kommune findes omkring 1800 børn og unge, som bærer rundt på en hemmelighed om deres forældres druk. Et alvorligt problem, der spænder ben for deres egen udvikling og risikerer at sætte varigt aftryk på deres fremtidsmuligheder og videre vej ud i livet.

For dem er der hjælp at hente hos BRUS, der er et professionelt samtaletilbud til børn og unge, der vokser op i familier, hvor der er alkoholproblemer. 140 børn og unge i Skanderborg har fået hjælp gennem samtaler med en BRUS behandler.

Mange gange møder de op med en tro på, at de kan gøre noget for at bremse forældrenes drikkeri. Det kan de ikke, og det er ikke deres ansvar. Det er en vigtig del af samtalerne at frigøre dem fra den opfattelse

Dorthe Wirring, BRUS-behandler

For at skabe opmærksomhed om problemet og om muligheden for at få professionel og gratis hjælp, satte BRUS Skanderborg i fredags godt 340 unge fra UCS10 stævne i Kulturhuset, hvor de hørte psykolog Marie Brixtofte, der er datter af Peter Brixtofte, tidligere borgmester i Farum, fortæller om, hvordan hun oplevede at vokse op i en familie med alkoholmisbrug helt tæt på, og hvad det kan give af senfølger, blandt andet en langt større større risiko for selv at udvikle et misbrugsproblem.

Føler skyld og skam

»De fleste, der henvender sig til mig, fortæller om den her følelse af skyld og skam, der er knyttet til at være barn af en alkoholmisbrugende forælder. De føler sig helt alene i verden med det problem, fordi det er så tabubelagt. Mange af dem har aldrig nogensinde før sat ord på problemet,« fortæller BRUS-behandler Dorthe Wirring.

»Gennem samtalerne her får de sat ord på, hvad forældrenes misbrug egentlig gør ved dem, og hvad det betyder for dem. De får defineret de følelser, de har omkring misbruget. Den proces med at få sat ord på, har i sig selv vist sig at være helende for mange. Jeg taler også med dem om, hvordan de skal få sig et godt liv, og hjælper dem til en erkendelse af, at de ikke kan få deres forældre til at stoppe med at drikke. Det er kun deres forældre selv, der kan sætte en stopper for det,« konstaterer hun.

»Mange gange møder de op med en tro på, at de kan gøre noget for at bremse forældrenes drikkeri. Det kan de ikke, og det er ikke deres ansvar. Det er en vigtig del af samtalerne at frigøre dem fra den opfattelse.«

Ifølge Dorthe Wirring giver det ro at få sat ord på følelserne og bryde tabuet.

Evig venteposition

»Jeg kan ikke ændre på den virkelighed, de kommer hjem til , men jeg kan hjælpe dem med, hvad de skal gøre, hvis de kommer hjem og den er helt galt - hvem kan de så ringe til etc. Men det vigtigste er at hjælpe dem med at ændre fokus, så de kan begynde at mestre deres eget liv på en mere hensigtsmæssig måde,« fortæller hun og forklarer, at mange af de unge er i en kronisk i venteposition.

Det er typisk for dem, at de altid venter. Venter på at forældrene får det bedre, og når det så sker, så venter de på, at det skal gå galt igen, for det går jo i bølger

Dorthe Wirring, BRUS-behandler

»Det er typisk for dem, at de altid venter. Venter på at forældrene får det bedre, og når det så sker, så venter de på, at det skal gå galt igen, for det går jo i bølger, og derfor kommer de aldrig til at leve deres eget liv. De er altid i alarmberedskab.«

I stedet kan Dorthe Wirring gennem samtaler lærer de unge at få fokus på sig selv, og mærke efter, hvor er de henne nu, hvordan passer de på sig selv, og hvad vil være godt for dem fremover.

»De skal lære at mærke sig selv igen, mærker egne ønsker og behov, i stedet for at have fokus på, hvad der sker omkring forældrene. Det er en klassisk problemstilling at børn af misbrugere prøver at indrette sig efter forældrene - hvad skal de gøre, for at forældrene får det bedre. De glemmer sig selv,« forklarer hun.

Lærer de unge ikke at distancere sig lære at skelne egne behov fra forældrenes, kan det ifølge BRUS-behandleren få store konsekvenser for de unges fremtid.

Store konsekvenser

»Hvis man ikke har lært at stole på sig selv og kan mærke, hvad der er rigtig for en, hvad skal man så navigere efter resten af livet? Det er den væsentligste konsekvens på det følelsesmæssige niveau. Det er også klart, at hvis hovedet er fyldt op med bekymringer om, hvad der sker derhjemme, så er det sværere at følge med i skolen. Man får ikke så god læring. Og Holder man altid andre en armslængde fra livet, for at forældrenes druk ikke skal blive synlig, så får man heller ikke nogen nære kammerater. Det forgrener sig og får konsekvenser mange steder. Og jo ældre man bliver, er der fare for at det bliver en fast kerne i en, som det er meget svært at løsne op for.«

Dertil kommer at undersøgelser har vist, at der er op til 10 gange så høj risiko for selv at udvikle et misbrug, hvis man kommer fra et hjem, hvor ens mor eller far har haft et alkoholproblem, i forhold til børn og unge, der vokser op i familier uden alkoholproblemer.

Dorthe Wirring håber, at foredraget med Maria Brixtofte både vil få nogle af de unge fra UCS10 til at overveje, om de selv skulle søge hjælp hos BRUS, men også at der vil være nogle kammerater, der reflekterer over, om de mon har en ven eller veninde, der kunne have brug for hjælp.

»Det mest almindelige er jo, at der på overfladen slet ikke er nogen signaler. Alt er fint udadtil, men inden i er der kaos, fordi man går og bærer på den her tabubelagte hemmelighed. Og det er et paradoks. Vi ved, at rigtig mange har brug for hjælpen, og at det har store konsekvenser for dem, at de ikke får den. Samtidig er det hunde-hamrende svært at række ud og bede om hjælp.«


Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen