Stjær er Årets Landsby 2021

Stjær vinder prisen som Årets Landsby 2021. Prisen uddeles af Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark i samarbejde med Forenet Kredit.

Artiklens øverste billede
Ved bedømmelseskomitéens besøg sidste lørdag serverede Stjær Boldklub deres hofret: Boller i karry med mulighed for ekstra karrysovs. Foto: Jan Thøgersen 

Initiativer for den grønne omstilling, stort engagement og stærkt sammenhold var nogle af nøgleordene til at sikre sejren for landsbyen Stjær, som nu kan bryste sig af titlen som Årets Landsby 2021.

Bedømmelseskomitéen besøgte Stjær lørdag 21. august, og formand Carsten Hansen, der også er tidligere minister for by-, bolig og landdistrikter, havde rosende ord med på vejen til vinderen:

»Stjær har gjort et fremragende arbejde for at nå dertil, hvor de er i dag. De har startet med et svært udgangspunkt og har sidenhen formået at gennemføre nogle tiltag, som vi i dag får lov at hædre. Blandt andet deres grønne handleplaner kan tjene til inspiration for andre landsbyer, og det bedste ved tiltagene er, at de med lethed kan kopieres.«

Derfor tildeler dommerkomitéen i år prisen som Årets Landsby 2021 til Stjær i Skanderborg Kommune, der med bysloganet ’Jyllands Hjerte’ sætter en streg under, at hjertet sidder på det helt rette sted.

At Stjær i dag kan fremvise helt konkrete effekter på borgernes klimaaftryk, er enormt imponerende

Michael Demsitz, næstformand i Forenet Kredit

»I et stærkt felt af finalister har Stjær udmærket sig med deres kopiérbare model for, hvordan man som landsby kan gøre en forskel, der batter i den grønne omstilling. Modellen er et vigtigt bidrag til at løse et meget aktuelt problem, og det vidner om stor viljestyrke i Stjær, at selv ikke en pandemi har kunne stoppe indsatsen. At Stjær i dag kan fremvise helt konkrete effekter på borgernes klimaaftryk, er enormt imponerende,« konstaterer næstformand i Forenet Kredit, Michael Demsitz, der også udgør en del af bedømmelseskomitéen.

Kåringsfesten af Årets Landsby 2021 afholdes i vinderlandsbyen Stjær d. 2. oktober 2021.

Den nytænkende landsby – finalepladser

I år ledte dommerkomitéen efter Den nytænkende landsby, der kunne vise vejen for udvikling i landsbyer landet over.

I finalen var Stjær oppe imod Skovsgård i Jammerbugt Kommune og klyngesamarbejdet på halvøen Broagerland i Sønderborg Kommune, der undervejs imponerede dommerkomitéen med hver deres udviklingsproces i en tid, hvor coronakrisen risikerede at sætte en stopper for landsbyudviklingen.


bo

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.