'Resten er op til os'

'Skanderborg-forfatteren Louise Juhl Dalsgaard skrev digt i anledning af Søtorvets indvielse.

Artiklens øverste billede
Den lokale forfatter Louise Juhl Dalsgaard fremførte sit digt, 'Resten er op til os', ved indvielsen af søbadet i juni. Pressefoto

Skanderborg Kommunes Biblioteker har igennem længere tid haft et tæt samarbejde med den lokale forfatter Louise Juhl Dalsgaard, og med indvielsen af Søtorvet i Skanderborg var det derfor oplagt at invitere hende til at skrive et helt særligt digt: Et digt om byen og det at være menneske i den.

Forfatteren selv fremførte det nye digt under den officielle del af indvielsen af Søtorvet 24. juni, og for de fremmødte var der ingen tvivl: Dalsgaards digt med titlen ’Resten er op til os’ er skrevet med Skanderborg i hjertet, konstaterer biblioteket i en pressemeddelelse.

Louise Juhl Dalsgaard, som nu kan skrive betegnelsen ’lejlighedsdigter’ på CVet, fortæller selv om sit arbejde med opgaven:

»Da Skanderborg Bibliotek henvendte sig og spurgte, om jeg ville skrive et digt i anledning af det nye Søtorv, tøvede jeg ikke et sekund. Det var en opgave, jeg hverken kunne eller ville takke nej til.«

Og hun fortsætter: »Her så jeg en unik mulighed for at sætte ord - ikke bare på de smukke ydre rammer, men også på alt det og alle OS, der skal udfylde og levendegøre de rammer. Mennesker, dyr, fællesskab. Det blev til digtet ‘Resten er op til os’.«

Mange muligheder

Det glæder mig, at vi med Louises digt også får vist, at Søtorvet ligeså bliver et sted for kulturelle oplevelser, hvor det kun er fantasien, der sætter grænserne for, hvad vi i fællesskab kan udrette.

Jens-Ole Winther, bibliotekschef

Bibliotekschef Jens-Ole Winther ser Søtorvet som et sted med mange muligheder.

»’Resten er op til os’, titlen på Louise Dalsgaards digt, rammer fuldstændig plet i forhold til den opgave, biblioteket står overfor i samarbejde med byens mange frivillige, foreninger og institutioner – ja hele byen. Det er netop fra nu af, op til alle os i samarbejde, at skabe det liv, de aktiviteter og fællesskaber, som Søtorvet som ramme, giver os en unik mulighed for at skabe. Det arbejde glæder hele biblioteket i Skanderborg sig til at være med i. Det glæder mig, at vi med Louises digt også får vist, at Søtorvet ligeså bliver et sted for kulturelle oplevelser, hvor det kun er fantasien, der sætter grænserne for, hvad vi i fællesskab kan udrette.«

Vil du tegne med?

Digtet ”Resten er op til os” kan i første omgang læses i sin fulde længde på Bibliotekets hjemmeside: www.bibliotek.skanderborg.dk og ifølge Bibliotekets arrangementsgruppe er planen at give digtet yderligere liv i form af en digtudgivelse, der finder sted 30. august. Kl. 17- ca. 18 under titlen: ’Digt, Drinks og Djazz’.

For at fuldende digtudgivelsen, inviterer Biblioteket ydermere borgere i alle aldre fra kommunen til at finde tusch og blyant frem, så byens borgere kan bakke digtets indhold op med en række tegnede illustrationer.

Et udvalg bestående af forfatter Louise Juhl Dalsgaard samt repræsentanter fra Bibliotekets arrangementsgruppe Karina Palmquist og Louise Grønlund vil udvælge de mest udtryksfulde tegninger. De udvalgte tegninger vil blive trykt sammen med digtet, og tegnerne bag inviteres med til arrangementet ”Digt, Drinks og Djazz” ligesom de vil modtage et signeret eksemplar af digthæftet signeret.



gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.