1.500 kvadratmeter livsglæde klar til brug

Det nye søbad i Skanderborg blev torsdag indviet med bobler, taler og de første badegæster.

Artiklens øverste billede
Borgmesteren tog imod SUP-verdenmester Casper Steinfaths udfordring i Shark Hunt på SUP-boards. Foto: Tina Sørensen

Bevæbnet med en sav gjorde borgemester Frands Fischer torsdag kort proces med den røde snor og erklærede det længe ventede søbad i Skanderborg for officielt indviet.

Det begyndte som en drøm. Så blev det til en ide. Så til streger på papir, og nu er det endelig virkelighed.

Frands Fischer, borgmester

Der mangler lidt, inden søbadet er fikst og færdigt. Omklædningsrum, sauna og multirummet kommer til i løbet af efteråret, når det igen bliver muligt at få limtræ. Men hvem har brug for en sauna, når det er solskin, sommer og 25 grader?

Borgmester Frands Fischer "klippede" den røde snor med en sav. Foto Tina Sørensen

Et nyt samlingspunkt

»Det begyndte som en drøm. Så blev det til en ide. Så til streger på papir. og nu er det endelig virkelighed. Når søbadet er færdigbygget, har Skanderborg fået et alsidigt, smukt og fantastisk søbad. Det bliver 1500 kvm. livsglæde,« understregede borgmesteren, der samtidig fremhævede søtorvet og søbadet rolle som samlingspunkter for aktiviteter, og kulturelle arrangementer.

»Søbadet og søtorvet binder sammen med Kulturhuset og Kulturløberen det hele sammen visuelt og funktionelt. Her er plads til alverdens arrangementer og kulturelle indslag. Her er en særlig kobling mellen by og sø, mellem kultur og natur,« konstaterede han, inden han tog imod en udfordring fra den seksdobbelte SUP-verdensmester Casper Steinfath fra Cold Hawaii ved Klitmøller til en stafet på søen - en såkaldt Shark Hunt på SUP-boards.

Flere andre frivillige vandhunde lod sig som borgmesteren lokke ud på søen balancerende på et SUP-board, hvor de fik tips og tricks til SUP af verdensmesteren.

Venstres Bent Jacobsen var en af de første vandhunde til at springe på hovedet i søen fra Søbadet. Foto: Tina Sørensen

Længe ventet drøm

Et par byrødder lod sig friste og benyttede lejligheden til en kold dukkert i søen, her iblandt Venstres Bent Jacobsen, der er inkarneret vinterbader, og Radikales Anne Heeager.

»Det er fantastisk i dag at kunne indvie det længe ventede søbad og søtorv. Vi har arbejdet så længe på at realisere projektet. Det er et nyt kultur- og aktivitetssted uden lige - både for foreningslivet og for mennesker, der bare vil mødes og nyde vandet,« konstaterede Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalgets formand, Tage Nielsen.

På grund af coronabenspænd foregik indvielsen for en særlig indbudt skare af gæster. Resten af Skanderborg fik dog også en indvielsesfest - en SKØNfest. Den stod foreningen Skønnest ved Skanderborg for og her var der ingen begrænsninger på deltagerantallet.

Selvom søbadet først bliver gjort helt færdig med omklædningsrum, toiletter, sauna og multirum til efteråret, så markerer indvielsen at det nu er muligt at bade fra søbadet - enten i bassinet med de to dybder eller ved at springe i søen. Har man behov for et toilet, er der opstillet to toiletvogne ved søtorvet, som man frit kan benytte.

Radikales Anne Heeager benyttede også lejligheden til en kold dukkert. Foto: Tina Sørensen
Borgmesteren klarede dysten i Shark Hunt på SUP-boards uden en vandgang. Foto: Tina Sørensen
Søbadet blev indviet torsdag 24. juni. På grund af corona blev det for en flok særligt indbudte gæster. Foto: Tina Sørensen
Den seksdobbelte verdenmester Casper Steinfath fra Cold Hawaii i Klitmøller gav tips og tricks til SUP. Foto: Tina Sørensen
Efter den officielle indvielse tog foreningen Skønneste ved Skanderborg over med SKØNfest til ud på aftenen. her var der ingen restriktioner på antallet af gæster ud over et krav om coronapas. På programmet var blandt andre den tidligere Prince-bassist Ida Nielsen. Foto: Thomas Høi/Høi Foto
Søbadets indvielse - Foto: Thomas Høi/Høi Foto


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.