Lokal byrod kaldt fascist på grundlovsmøde

Thomas Cordtz (C) blev afbrudt af coronaskeptikere under sin grundlovstale.

Artiklens øverste billede
Da Thomas Cordtz, konservativt byrådsmedlem i Skanderborg Kommune, Grundlovsdag gk på talerstolen på Himmelbjerget, havde han coronaskeptikere som nærmeste tilhørere. Foto: Jens Graugaard

Det var langt fra ’business as usual’, da Konservative vanen tro havde inviteret til grundlovsmøde på Grundlovsdag 5. juni på Himmelbjerget. En gruppe corona-skeptikere, der blandt andet talte medlemmer af Frihedspartiet, var nemlig også til stede med bannere og tilråb. Det fik Thomas Cordtz, byrådsmedlem i Skanderborg Kommune, at føle, da han gik på talerstolen.

Et af skiltene fra Forfatningspartiet, der blev luftet på Himmelbjerget Grundlovsdag. Foto: Jens Graugaard

»Det kaldte mig blandt andet fascist og kapitalistsvin, mens de forsøgte at sabotere min tale,« fortæller Thomas Cordtz og tilføjer:

»Det er med afstand den mest smag- og historieløse omgang Trump-retorik, jeg har oplevet. De var virkelig vrede, der her mennesker, og der var ikke nogen specielt behagelig stemning.«

Thomas Cordtz fortæller, at nogle af de fremmødte konservative forsøgte at lave en aftale med de fremmødte demonstranter.

»Det lykkedes dog ikke, så under min tale havde jeg en gruppe stående neden for talerstolen med deres smagløse bannere. Det var ret surrealistisk,« lyder det fra Cordtz.

Det er med afstand den mest smag- og historieløse omgang Trump-retorik, jeg har oplevet.

Thomas Cordtz (C)

Han fortæller, at Konservatives bookning af Himmelbjerget Grundlovsdag gælder talerstolen og området omkring denne.

Naturstyrelsen, der står for bookningen af området, siger til TV2 Østjylland, at Frihedspartiet havde fået at vide, at talerstolen og området omkring denne var reserveret til Konservative.

Lokalt navn på talelisten

På listen over talere fra Frihedspartiet finder man blandt andet Diane Vincentz fra Alken. En anden taler var partiets formand Flemming Blicher, der for nylig blev politianmeldt, da han opfordrede folk til at opsøge ansatte i sundhedsvæsenet og stille dem til ansvar for at medvirke til såkaldt frygtpropaganda i forbindelse med coronaindsatsen.

Coronaskeptiske demonstranter fremviste blandt andet dette skilt på Himmelbjerget Grundlovsdag. Foto: Jens Graugaard

Læs også

Del artiklen