Landsbyråd klar med scrapbog om rute 26 til politikerne på Borgen

Onsdag middag er transportminister Benny Engelbrecht indkaldt til samråd. Landsbyrådet Herskind, Skivholme og Herskindhede og spændt sikkerhedsbælterne og sat kursen mod Christiansborg for at deltage

Artiklens øverste billede
Der blandt andet igennem dette stykke natur, at den sydlige linjeføring af A26 vil skære sig igennem. Foto: Michael Wulff

»Kære Christiansborg-politikere i Socialdemokratiet, Venstre, SF, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Ny borgerlige, Kristendemokraterne og De Frie Grønne. Én af de fornemste opgaver for en politiker er at varetage Danmarks og borgernes interesser. For at gøre det nemt for jer, at kende borgernes interesser angående rute 26 mellem Søbyvad og Aarhus har vi lavet en scrapbog med læserbreve og debatindlæg om sagen. Og så vil vi gerne invitere dig og dine parti-kolleger til, sammen med kolleger fra de øvrige partier, at modtage scrapbogen onsdag kl. 11 i samtaleværelset på Christiansborg.«

Én af de fornemste opgaver for en politiker er at varetage Danmarks og borgernes interesser. For at gøre det nemt for jer, at kende borgernes interesser angående rute 26 mellem Søbyvad og Aarhus har vi lavet en scrapbog med læserbreve og debatindlæg om sagen.

Landbyrådet Herskind, Skivholme og Herskind Hede

Med den kontante opfordring og bevæbnet med scrapbøger er Landsbyrådet draget til Christiansborg for at overvære samrådet med transportminister Benny Engelbrecth. Inden da er håbet at få uddelt så mange scrap-bøger som muligt til folketingspolitikere om den omdiskuterede linjeføring af rute 26 og klæde dem grundigt på, med i hvert fald det nordlige Skanderborgs holdning til den linjeføring, der foreslås i regeringens udkast til en infrastrukturplan.

Samrådet foregår dagen efter, at et samlet byråd i Skanderborg havde foretræde for Transportudvalget. Her ville de foreslå en alternativ linjeføring af rute 26 udarbejdet i samarbejde med Landsbyrådet Herskind, Skivholme og Herskind Hede.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen