Halter børnepasningen generelt i Skanderborg?

Er kommunen langt fra at opfylde sin egen pasningspolitik? Vi har set nærmere på tallene bag problematikken

Artiklens øverste billede
Samlet set bliver 98,7 pct af samtlige indmeldte børn i dagpleje, vuggestue og børnehave i Skanderborg Kommune passet i deres eget distrikt eller nabodistriktet. Arkivfoto

Stik imod det indtryk, man let kan få, hvis man har fulgt med i debatten om børnepasning i Skanderborg Kommune, så er der faktisk ledig pasningskapacitet flere steder.

»Ser vi på hele Skanderborg Kommune samlet, så havde vi ved starten af april 22 ledige 0-2 års pladser og 212 ledige 3-6 års pladser. Så i april havde vi ledige pladser i både dagpleje, vuggestue og børnehave. Samlet set overholder vi derfor vores pasningsgaranti ved at tilbyde en plads et sted i kommunen,« forklarer chef for dagtilbudsområdet i kommunen, Charlotte Styver.

Hun oplyser, at der på dagtilbudsområdet i alt er indmeldt 1431 børn i vuggestue og dagpleje i kommunale tilbud og 218 i private tilbud, mens der er indmeldt 2830 børn i børnehave i kommunale tilbud og 273 i private børnehaver.

I april blev 2,1 pct af alle børn i hele kommunen - svarende til 12 børn - indmeldt i dagpleje passet længere væk end deres eget eller nabodistriktet. For børn indmeldt i vuggestue var tallet 1,6 pct - svarende til 13 børn - og for børn indmeldt i børnehave 1,3 pct. - svarende til 34 børn.

Kommunens målsætning er, at forældre skal tilbydes pasning af deres børn i eget eller naboskolens distrikt, og samlet set lever kommunen stort set op til den målsætning.

»Tallene siger dog ikke noget om, hvorvidt forældrene også oplever det sådan. Tallene er udelukkende et udtryk for, hvor der er indmeldelser og ikke et udtryk for, om indmeldelsen beror på forældrenes ønsker,« tilføjer dagtilbudschefen.

I Galten/Skovby, hvor der i øjeblikket helt konkret mangler godt 40 pladser, blev blot et barn i dagpleje passet længere væk end eget distrikt eller nabodistriktet. Det tilsvarende tal for vuggestuebørn er 2, mens ingen børnehavebørn passes længere væk end eget eller nabodistrikt.

Dagtilbudslederen gør opmærksom på, at det er vigtigt at huske på, at Galten/Låsby er et distrikt, og både har Knudsø, Veng, Stjær, Skovby og Herskind som nabodistrikter, og det kan af forældrene opleves som meget langt væk fra det, nærområde, hvor de gerne vil have deres børn passet.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.