Slut med at bære kanoer og kajakker: Tåning Å åbnes
Også dyrelivet får en opgradering med nyt projekt
Skanderborg Kommune er lovmæssigt forpligtet til at fjerne en spærringen af Tåning Å ved Fuldbro Mølle, og ud over at gavne dyrelivet, så betyder at også, at folk i kano eller kajak ikke længere skal slæbe disse hen over Vroldvej, men i stedet kan sejle under broen.
Projektet vil fjerne det såkaldte stemmeværk, hvorefter der anlægge et ca. 225 m langt stryg med et fald på 2 promille. Stryget er udformet, så vandstanden i søerne ved ekstrem vandføring ikke ændres. For at opnå dette foretages en kompenserende uddybning af ca. 400 m af Tåning Å. Resten af åen ændres ikke, fortæller Skanderborg Kommune, der netop har sendt projektet i høring.
Fuldbro Mølle var i øvrigt i middelalderen ejet af cisterciensermunkene på Øm Kloster, men blev overtaget af kongen ved reformationen. Den har været privat ejet siden 1767. Det eksisterende stemmeværk er fra 1931.