Skove undersøgt for biodiversitet: Dyrehaven er kronjuvelen
Det kan godt være, Smukfest 'larmer og regerer' i Dyrehaven, men skoven er en perle, når det gælder biodiversitet.
Skovene i Skanderborg kommune bidrager betydeligt til den biologiske mangfoldighed i Skanderborg Kommune. Det er en af konklusionerne i en stor undersøgelse, Skanderborg Kommune har fået foretaget. Og Dyrehaven i Skanderborg er duksen i klassen. En kronjuvel, kalder undersøgelsens eksperter skoven, der som bekendt blandt andet rummer en festival.
I alt otte skove, placeret ved Ry, Hørning og Skanderborg, er blevet gennemgået af biologerne Lene Thomsen og Erik Aude, den hollandske lav-eksperten Klaas van Dort samt af svampeeksperten Jens Mårbjerg fra Skanderborg. De har kigget på mosser, højere planter, lav-arter og svampe.
Baggrunden for gennemgangen er, at der skal udarbejdes en skovforvaltningsplan for Skanderborg Kommune. På sit seneste møde har Miljø- og Planudvalget godkendt denne plan.
Der blev i de otte skove i alt kortlagt 39 nøglebiotoper med særlig værdifuldt naturindhold samt mere end 211 livstræer (gamle træer). Samlet set blev der registreret 281 forskellige karplanter, 73 mosarter, 67 lavarter og 678 svampearter i de otte skove, heraf flere meget sjældne arter. En god indikator på, at skovene indeholder utrolig meget naturværdi er, at der blev registreret hele 17 arter af starer i de 8 skove. En star er i denne sammenhæng en såkaldt halvgræs.
Dykker man ned i rapporten, kan man man blandt andet læse, at Skanderborg Dyrehave indeholder store delområder, som har meget høj naturværdi, og som har national beskyttelsesinteresse. Det skal her med, at selve festivalpladsen, hvor der ifølge biologerne også findes værdifuld skovnatur, ikke er undersøgt.
Dyrehave er mindst 200 år
Der er flere faktorer, som gør, at Dyrehaven er så værdifuld for skovbiodiversiteten.
»Skoven har en lang historie, og kort og luftfotoanalyse viser, at skoven som minimum er 200 år gammel og sikkert meget ældre. Derudover er skoven relativ stor, og er beliggende i et større skovområde med et samlet areal på ca. 225 ha. Samtidig grænser skoven op til store søer (Hylke Sø, Skanderborg Sø, Døj Sø og Lille Sø) samt et moseområde. Det relativt store areal giver, i kombination med søer og mose som nabo, mulighed for et gunstigt skovmikroklima med relativ ren luft og høj luftfugtighed. Endelig har man bevaret en stor andel af hjemmehørende træer,« står der i rapporten.
I store dele af skoven er flere sjældne arter, på kanten til at uddø, hvis der ikke gribes ind med en forvaltning med fokus på biodiversitet.
I Dyrehaven er der registreret 812 arter, heraf 87 med beskyttelseshensyn. 41 af disse er rødlistede (truede) arter, mens 36 arter betegnes som vigtige. Det gælder fx Skov-viol, Skov-stilkaks, Læge-ærenpris og Liljekonval m.fl. Når det handler om ’svampe-værdi’, overgås Dyrehaven på landsplan faktisk kun af to andre skove.
Claus Leick (SF), formand for Miljø- og Planudvalget, fortæller, at han og udvalget er overrasket over, hvad Dyrehaven egentlig ’kan’.
»Der er jo en del snak om Dyrehaven og naturen i forhold til Smukfest, men vi kan jo læse i rapporten, at vi her står med et helt unikt stykke skov. Det er glædeligt,« siger han.
Forbedrings-potentiale
Bøgetræerne vokser dog ikke ind i himlen for Dyrehaven.
»Til trods for ovenstående beskrivelse af skovens mange biologiske værdier (som ikke er udtømmende), er der et stort potentiale for forbedringer. I store dele af skoven er flere sjældne arter, på kanten til at uddø, hvis der ikke gribes ind med en forvaltning med fokus på biodiversitet,« fremgår det af rapporten.
Er Dyrehaven fyldt med liv, ser det noget anderledes ud for 4,5 hektar skov nord for Hørning.
»Skoven indeholder ingen nøglebiotoper, og der er ikke registreret livstræer. Det betyder, at værdifuld skovnatur er stort set fraværende,« står der i rapporten.
Til skovens undskyldning skal det dog med, at den først er etableret efter 2. verdenskrig, mens Dyrehaven vurderes til at være mindst 200 år gammel.
I forhold til den nævnte skovforvaltningsplan for Skanderborg Kommune, så indeholder den følgende hovedemner:
- Tiltag til sikring og udvikling af skovenes biodiversitet
- En beskrivelse af zonering, hvor skovene opdeles i områder, med plads til aktivitet, områder med plads til natur og dyr, samt områder med plads til rekreation, fred, ro og fordybelse
- En beskrivelse af hvordan skovene forvaltes med fokus på variation, oplevelser og natur - og i mindre grad med henblik på træproduktion
- En redegørelse for hvordan der kan plantes ny skov med henblik på grundvandsbeskyttelse, CO2-binding (klimaskov) og friluftsliv, som en del af seneste budgetforlig.