Vil du løfte din træningspræstation? Så kig indad

To eksperter i idrætsadfærd guider her til, hvad der reelt understøtter motivationen.

Artiklens øverste billede
Motivationen til træningen skal komme indefra, lyder det fra idræts- og adfærdsforsker Thomas Bredahl. Arkivfoto: Carsten Andreasen

»Den bedste motion er den, du får lavet.«

»Det svære er ikke at komme i gang, men at blive fastholdt.«

Motivation kan være en flygtig størrelse, og klichéerne står næsten i kø, når man skal beskrive den.

Men faktisk er motivation ikke bare en følelse, men et konkret redskab, du kan arbejde strategisk med.

Jo mere motivationen kommer indefra, jo stærkere er den

Thomas Bredahl, ph.d., idræts- og adfærdsforsker på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet

»Allerførst skal man vide, at der er mange veje, som fører til Rom. Der er mange forskellige motivationsfaktorer,« siger Anders Bendixen, der er sportspsykologisk konsulent hos Team Danmark.

Overordnet skelner man mellem to typer motivation: den indre og den ydre, fortæller Thomas Bredahl, der er ph.d. og idræts- og adfærdsforsker på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.

»Og jo mere motivationen kommer indefra, jo stærkere er den,« siger han.

Ydre motivation er, at ægtefællen, vennerne, ens praktiserende læge eller arbejdsgiver direkte eller indirekte presser på.

Det kan også være, at badevægten viser et skræmmende højt tal, eller en følelse af, at man ”bør” motionere, for ellers bliver man syg og dør tidligt, forklarer Thomas Bredahl.

»Den ydre motivation kan være en fin løftestang til at komme i gang. Men man skal gerne gå fra at være ydre til indre motiveret, fordi det øger sandsynligheden for at blive fastholdt på sigt,« siger han.

Indre motivation er følelsen af, at man gør det, fordi man gerne selv vil, og fordi det føles rart og meningsfyldt.

Det kan også være en fin øvelse at mærke efter, om man er drevet af mål eller proces, foreslår Thomas Bredahl.

Hvis man er drevet af mål, vil man typisk være optaget af sluttider, medaljer eller et givent motionsløb, som venter i horisonten.

»Men statistisk set vil man tabe flere gange, end man vinder. Derfor har vi et stort fokus på, at man helst også skal være drevet og finde mening i selve processen,« siger han.

Så tænk over nogle såkaldte procesmål, som giver mening for dig løbende. Og ikke bare et hovedmål, som først kan forløses om et år.

Et procesmål kan være, at du har fokus på at arbejde med eksempelvis dit åndedræt eller din teknik.

»Så vil man løbende få følelsen af at kunne ”tikke af” ud for nogle procesmål, som samlet bidrager til det store mål,« forklarer Thomas Bredahl.

Følelser kan til gengæld være en dårlig rettesnor på den korte bane, lyder det fra begge.

Og det er en myte, at professionelle atleter altid er topmotiverede, tilføjer Anders Bendixen.

»Det springende punkt er bare, at de alligevel får trænet og arbejdet henimod deres mål, selv om de ikke føler sig motiverede lige den dag,« siger han.

Her kan et konkret værktøj være, at du nedskalerer forventningerne netop den dag.

Hvis du virkelig ikke orker at løbe fem kilometer, så løb tre. Og hvis du ikke orker at give den fuld skrald med kondicykel eller håndvægte, så giv den 80 pct.

»Det kan gøre den forskel, som betyder, at man trods alt kommer afsted alligevel - fremfor at blive hjemme, fordi man vågner uden skyggen af motivation,« siger Anders Bendixen.


/ritzau fokus/

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen