"Sølvbryllup" med AVK
Torsdag 1. april kan Anne-Mette Kjær fejre 25-års jubilæum hos AVK
jubilæum Anne-Mette er uddannet Cand. Merc. i strategi og ledelse fra Aarhus School of Business og blev i 1996 ansat som marketingkoordinator i AVK International.
Allerede forud for hendes ansættelse havde hun dog stiftet bekendtskab med flere af AVK’s selskaber gennem fritids- og studiejobs i blandt andet. American AVK i Fresno, Californien, AVK Maskinfabrik i Galten og Q-Transportmateriel i Skovby.
Fra 2003 til 2016 var hun ansat i salgsafdelingen som Key Account Manager med ansvar for OEM-kunder og internationale vandselskaber, hvor hun var med til at modernisere AVK's salgs- og marketingprocesser samt selvstændigt at opbygge markedet inden for OEM-salg.
Anne-Mette arbejder grundigt og struktureret og hun har en procesorienteret tilgang til opgaverne. Samtidig er hun vedholdende og sætter en stor ære i at tingene er i orden.
Hendes dedikation og engagement inden for salg og marketing resulterede i, at Anne-Mette i 2016 blev forfremmet til Global Sales Support & Business Excellence Manager i AVK Holding.
Her fik hun ansvaret for at opbygge AVK Business System inden for Sales Excellence og implementering af det Global CRM-system i AVK-koncernens mange lokale selskaber.
Hendes ansvarsområde blev yderligere udvidet i marts 2019, hvor hun blev forfremmet til direktør for Sales Excellence med ansvaret for Sales Excellence og Marketing i hele AVK-koncernen med fokus på digitalisering og integration af salg og marketing.
Anne-Mette har i de senere år også været medlem af Group Management Committee, som har det overordnede ansvar for AVK's tre hovedforretningsområder. Derudover har hun også tidligere siddet i AVK Holdings bestyrelse.
Privat er Anne-Mette bosiddende på en gård i Skanderborg. Hun vægter familien højt og fritiden bruges på gården sammen med sine tre døtre, som alle har stor interesse og passion for heste og ridning.
Hun driver ligeledes en privat hestepension. Når det en sjælden gang ikke handler om heste, nyder hun gåture i naturen.
sas